Årets Pressefoto 2011

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

I slutningen af februar 2011 spreder Det Arabiske Forår sig til ørkenlandet Libyen i det nordlige Afrika. I over fyrre år har oberst Muammar Gaddafi styret landet med hård hånd og beholdt landets ekstreme olierigdomme for sig selv og en snæver elite. Efter folkelige opstande i byerne Tobruk og Benghazi bliver en månedslang, blodig kamp mod regimet indledt. Oprørerne får senere støtte fra luften af en international NATO-styrke, som også Danmark deltager aktivt i. Revolutionen slutter først i oktober, da Gaddafi bliver fundet og dræbt nær sin hjemby Sirte.
På et hospital i Tobruk ligger Hussein Saleh Hassan, 52 år, dødeligt såret. Han blev skudt i hovedet af Gaddafi-tro soldater, da han sammen med en gruppe mænd stormede den lokale politistation 17. februar 2011. Angrebet på politistationen var et af startskuddene til revolutionen i Libyen.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Efter lang tids belejring falder den strategisk vigtige by Ajdabiya 26. marts 2011, da franske NATO-fly bomber de Gaddafi-tro styrker. For første gang i ugevis kan byens indbyggere vove sig uden for deres hjem. En lokal mand takker Gud for sejren, mens han står oven på en brændende kampvogn. I slutningen af februar 2011 spreder Det Arabiske Forår sig til ørkenlandet Libyen i det nordlige Afrika. I over fyrre år har oberst Muammar Gaddafi styret landet med hård hånd og beholdt landets ekstreme olierigdomme for sig selv og en snæver elite. Efter folkelige opstande i byerne Tobruk og Benghazi bliver en månedslang, blodig kamp mod regimet indledt. Oprørerne får senere støtte fra luften af en international NATO-styrke, som også Danmark deltager aktivt i. Revolutionen slutter først i oktober, da Gaddafi bliver fundet og dræbt nær sin hjemby Sirte. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Den norske statsminister Jens Stoltenberg portrætteret efter begravelsen af sin gode ven 45-årige Monica Elisabeth Bøsei, også kaldet "Mor Utøya". Efter terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 opfordrede Stoltenberg verden til at møde hadet og racismen med endnu mere åbenhed, demokrati og kærlighed.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Oven på en hård valgkamp, og med udsigten til en valgsejr om aftenen, strækker Villy Søvndal (SF) sig veltilpas ved spisebordet hjemme i privaten i Sdr. Bjert. Han har selv lige stemt, og om lidt går turen med toget til København, hvor valgdagens sidste timer følges tæt på fjernsynet.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Over fem millioner colombianere er fordrevet fra deres hjem og jord som følge af landets snart 50 år lange konflikt mellem guerillaoprørere, regeringens hær og de paramilitære grupper. Sammen med Sudan topper Colombia listen over lande med flest internt fordrevne i verden, og problemet bliver ved med at vokse. Colombianerne jages på flugt af flere årsager. I dag skyldes fordrivelsen dog ofte, at paramilitære hære stjæler jorden for at bruge den til produktion af kokain, indbringende palmeolieplantager eller ulovlig minedrift. Embera-Katío-indianerne er vant til at leve i den fri natur med rigeligt af plads og ren luft. Men kampene intensiveredes i familiens lokalområde, og de blev truet på livet. På fjerde år lever de nu indeklemt i et lejet værelse i centrum af Bogotá. På kun 12 trængte kvadratmeter sover, spiser og lever de 16 voksne og børn, og på gulvet blander kakerlakkerne sig med børnenes lus. De ønsker at vende tilbage til deres jord, men det bliver svært, for andre har nu overtaget den og tjener penge på den. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Fredag den 22. juli 2011 dræber den højreekstremistiske nordmand Anders Breivik 77 mennesker ved et bombeangreb mod regeringsbygninger i Oslo og en massakre på øen Utøya. I skumringen ved campingpladsen Utvike-camping over for øen Utøya lægger et ægtepar blomster til minde om ofrene.

Årets Nyhedsbillede - Danmark (1. pris)

Jens Panduro / freelance

Folketingsvalget 2011 blev valget, hvor Danmark fik ny statsminister. For første gang blev det en kvinde, nemlig Helle Thorning-Schmidt. Helle Thorning-Schmidt ankommer til Christiansborg og partilederrunden og krammer sin mand Stephen Kinnock uden for hovedtrappen-

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris)

Dommerne valgte ikke at uddele en andenpris, da de fandt, at de øvri- ge indsendte billeder ikke kunne leve op til juryens kriterier og forventninger til kvalitet. 

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

De bliver kaldt PlayStation-proletariatet, taberdrengene og de nulsprogede. Gruppen af unge danske drenge, som er gået i stå et sted mellem folkeskolen og det videre uddannelsessystem. De udgør en mørk plet i billedet af Danmark som et moderne videnssamfund og bliver beskyldt for at efterlade en milliardregning i form af tabte skatteindtægter og sociale udgifter. Dette er historien om en flok drenge, som befinder sig på tærsklen mellem dreng og mand, hvor følelserne er store og uhåndterlige, og hvor kravene om at træffe store beslutninger for fremtiden virker håbløst uoverskuelige. Tre drenge, hvis hverdag er fyldt med ADHD, hash, skænderier med forældrene, skideballer, kæreste- problemer og drengestreger.
16-årige Danny øver sig i at jonglere med sin butterflykniv.

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Marie og From har været venner i mange år. 

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Til 16-års fødselsdag på Lolland må nogle af de ældre gæster en tur ud i haven for at afgøre, hvem der har lov til at kigge på hvilke piger.

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Ind imellem skal From bare have noget ud af kroppen, så råber han eller sparker til noget.

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Freddy, Laffe og From indgår en pagt. De må ikke ryge hash i 14 dage. Det koster en kasse bajere at bryde pagten. Den kommer From og Laffe til at skylde Freddy allerede dagen efter. 

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

From er blevet genforenet med sit skate- board, der har stået i Dannys forhave det sidste halve år. 

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Anlægget bliver presset til det yderste, mens From og hans gode ven Laffe klemmer den sidste energi ud af kroppen. De har været på diskotek Prinsen hele natten.

Årets Reportage - Danmark (1. pris) (serie)

Tobias Nørgaard Pedersen / fotojournaliststuderende

Theis har brugt det meste af natten på at indrette sin nye lejlighed. Til gengæld kostede det en afspadseringsdag fra produktionsskolen. 

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

For få år siden kunne man ikke redde et barn, der blev født med kun et halvt hjerte. Det kan man nu. Men skal man lade sit barn operere? Eller skal man lade naturen gå sin gang og lade det dø? Trods advarsler fra lægerne, valgte Birgitte og Jacob Vestergaard at få Rose og lade hende operere. 22. august 2008 kl. 01.59 føder Birgitte en pige på 3.810 gram og 53 cm. Hun ser sund og rask ud, men inden i sig har hun kun et halvt hjerte. Pigen får navnet Rose.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Narkoselægen gør Rose klar til den anden store af i alt tre hjerteoperationer. Ved hver af de tre operationer, Rose skal igennem, er der mellem 10 og 25 procents risiko for, at hun dør.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Rose hjemme i lejligheden i Vanløse. Hun er hjertepatient, men er lige så livlig og ivrig som sine jævnaldrende – dog må hun stoppe op engang imellem for at få vejret, når legene bliver vilde.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Roses storesøster Lara er vild med sin lillesøster, selv om hun også af og til bliver sur over al den opmærksomhed, lillesøsteren får. Lara ved godt, at Rose ikke er som andre børn. Lara siger, at hendes lillesøster har blå mærker inden i sin hjerne.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Rose er til flere undersøgelser, inden hun skal indlægges igen – for at få foretaget tredje og dermed den sidste af sine hjerteoperationer. Birgitte får et blyforklæde på (med fisk), da Rose skal have brystet røntgenfotograferet. Bagefter får Rose en snurretop.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Rose med sine forældre i køkkenet i lejligheden. Birgitte går hjemme med Rose, men Jacob er mere hjemme end normalt, da han af hensyn til Rose skiftede til et mindre tidskrævende job.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

På Rigshospitalet er Rose på vej ind for at få scannet sin hjerne efter den tredje operation og et efterfølgende hjertestop, som varede en halv time, før ilten igen var ude i hele kroppen. Scanningen viser, at hjernen har taget alvorligt skade.

Årets Reportage - Danmark (2. pris) (serie)

Martin Lehmann / Politiken

Det var jo ikke sådan, man havde forestillet sig hendes treårsfødselsdag..., siger Roses far Jacob, mens han holder sin datter på hendes tre års fødsels- dag. Hun skulle jo selv have siddet og pakket gaver op og flået papiret i stykker, siger han. Hjerneskaden er meget omfattende, og Rose kan så godt som ingenting. Alt skal læres igen fra bunden. Det meste vil hun nok aldrig komme til at lære.

Årets Portræt (1. pris)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Den norske statsminister Jens Stoltenberg portrætteret efter begravelsen af sin gode ven 45-årige Monica Elisabeth Bøsei, også kaldet "Mor Utøya". Efter terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 opfordrede Stoltenberg verden til at møde hadet og racismen med endnu mere åbenhed, demokrati og kærlighed.

Årets Portræt (2. pris)

Jonas Pryner Andersen / freelance

Danmarks egen kære digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist Benny Andersen sammen med sin kone Elisabeth Ehmer.

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

I slutningen af februar 2011 spreder Det Arabiske Forår sig til ørkenlandet Libyen i det nordlige Afrika. I over fyrre år har oberst Muammar Gaddafi styret landet med hård hånd og beholdt landets ekstreme olierigdomme for sig selv og en snæver elite. Efter folkelige opstande i byerne Tobruk og Benghazi bliver en månedslang, blodig kamp mod regimet indledt. Oprørerne får senere støtte fra luften af en international NATO-styrke, som også Danmark deltager aktivt i. Revolutionen slutter først i oktober, da Gaddafi bliver fundet og dræbt nær sin hjemby Sirte.

Efter lang tids belejring falder den strategisk vigtige by Ajdabiya 26. marts 2011, da franske NATO-fly bomber de Gaddafi-tro styrker. For første gang i ugevis kan byens ind-byggere vove sig uden for deres hjem. En lokal mand takker Gud for sejren, mens han står oven på en brændende kampvogn.

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

På et hospital i Tobruk ligger Hussein Saleh Hassan, 52 år, dødeligt såret. Han blev skudt i hovedet af Gaddafi-tro soldater, da han sammen med en gruppe mænd stormede den lokale politistation 17. februar 2011. Angrebet på politistationen var et af startskuddene til revolutionen i Libyen. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Aldrig er der kommet så mange sårede og dræbte ind på én gang på Jala-hospital i Benghazi som den 4. marts om aftenen, hvor et stort våbenkompleks eksploderer i udkanten af byen. Oprørerne hævder, at eksplosionen, der dræber over tyve mennesker, skyldes sabotage fra de Gaddafi-tro styrker. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Ligesom tusinder af andre libyere flygtede Manooba Alsamen, 30 år, sammen med sin familie fra oprørernes hovedby Benghazi, da Gaddafi-tro styrker hastigt nærmede sig byen. To af hendes fætre er allerede blevet dræbt i kampen mod regimet. Her på grænsen til Egypten er hun indtil videre i sikkerhed med sine børn. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Et af de første steder, revolutionen brød ud, var ved den nu nedbrændte politistation i Tobruk. Efter fredagsbønnen samles byens mænd for at fejre deres sejr og opildne til mere modstand mod regimet. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Byen Ajdabiya er faldet i oprørernes hænder efter lang tids hård kamp og belejring. En ung dreng står i resterne af en dagligstue, som er blevet beskudt af en kampvogn fra de Gaddafi-tro styrker. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Oprørssoldater sørger over en pårørende, som er faldet i kamp. 

Årets Nyhed - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

En far med sin søn til hest i en march sammen med cirka tusinde andre civile fra Benghazi, som har meldt sig frivilligt og modtaget fire dages militærtræning, så de kan kæmpe mod Gaddafis styrker ved fronten. Revolutionen i Libyen endte den 20. oktober 2011, da Libyens enehersker Muammar Gaddafi blev dræbt nær sin hjemby Sirte efter 42 års brutalt styre. 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

Den Egyptiske revolution: I slutningen af januar 2011 blev verdens øjne rettet mod Tahrir Square i Kairo, Egypten, hvor demonstranter mod den nu tidligere præsident gennem 30 år Hosni Mubarak besatte pladsen og krævede demokrati, inspireret af Jasminrevolutionen i Tunesien i januar 2011. Tharir-pladsen blev et samlingspunkt for forskellige religiøse og socio-økonomiske kræfter i det egyptiske samfund, der alle krævede Mubaraks afgang. Protesterne var hovedsaligt civil modstand mod styret; gadedemonstrationer, protester og civil ulydighed, men også dage med hårde kampe prægede opstanden. Mindst 850 egyptere mistede livet under de voldsomme opstande i forskellige egyptiske byer, mens flere tusinde blev såret. Tallene for hvor mange mennesker der demonstrede på Tahrir-pladsen i den 18 dage lange revolte inden Mubarak fredag den 11. februar 2001 officielt blev tvunget fra magten, er usikre, men ifølge tal fra Al Jazeera var helt op til en million mennekser samlet på pladsen og i de tilstødende gader. Årsagerne til protesterne var, som i mange andre arabiske stater, det manglende demokrati, men angiveligt også overbefolkning, dårlige leveforhold, høj arbejdsløshed, stigende fødevarepriser og en lav mindsteløn. Desuden har landet lidt under et autoritært sikkerhedsapparat, korruption, manglende borgerrettigheder, politibrutalitet og begrænset ytringsfrihed. Tahrir-pladsen i Kairo. Igennem de 18 dages opstand voksede menneskemængden – og tilslutningen til demonstranterne 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

I de første dage af februar 2011 kom det til voldsomme kampe mellem Mubarak-tilhængere og demonstranterne på Tahrir-pladsen. Demonstranterne kæmpede for at bevare kontrollen over pladsen, som var blevet symbol

på den egyptiske revolution. De forskansede sig bag interimistiske barrikader i udkanterne af pladsen og kastede sten tilbage mod deres angribere 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

 I udkanten af Tahrir-pladsen blev der placeret pigtrådsafspærringer og soldater i kampdragter bevæbnet med automatvåben. Soldaterne kontrollerede adgangsvejen til pladsen for at forhindre Mubarak-tilhængere i at komme ind på pladsen. Militæret ønskede desuden at presse demonstranterne tilbage, og demonstranterne, som ville bevare kontrollen over gaderne op til pladsen, lavede sitdown-strejker foran barrikaderne for at forhindre militærets køretøjer i at køre ind over de skrøbelige forsvarsværker. Stemningen på pladsen efter 2 dages hårde kampe var spændt; en demonstrant udtalte: ”Today is the day we die”. 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

 Efter de voldelige sammenstød voksede den folkelige opbakning, og den 8. februar deltog mere end 250.000 i demonstrationer på Tahrir-

pladsen. De krævede stadig Mubaraks afgang samt grundlovsændringer, som tillader retfærdige præsidentvalg, et nyt parlament samt løsladelse af politiske fanger. 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

Den 3. februar 2011 var der voldsomme kampe mellem Mubarak-tilhængere og demonstranterne på Tahrir-pladsen. Sten fløj igennem luften og mindst 1500 blev såret. Demonstranten Ahmed på 25 år er fotograferet under kampene, i et faldefærdigt hus, som fungerede som yderpost på fronten ned mod det egyptiske museum 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

Aftenbøn på Tahrir-pladsen. 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

Den 3. februar var der voldsomme sammenstød mellem demonstranter og Mubarak-støtter. Der gik rygter om, at Mubaraks folk betalte regeringstro egyptere for at forsøge at opløse demonstrationer og sprede uro. Aftenen før var mindst 5 mennesker på pladsen blevet dræbt af snigskytter på hustagene omkring Tahrir-pladsen eller myrdet af Mubaraks bøller. 

Årets Nyhed - Udland (2. pris) (serie)

Nanna Kreutzmann / freelance

Organiseringen og sammenholdet på pladsen var opsigtsvækkende – på tværs af religioner og uddannelsesniveau – og mens tilliden til militæret faldt efter dage med kampe, lavede demonstranterne menneskelige blokader for at undgå at militæret, der var massivt til stede med kampvogne i udkanten af pladsen, kunne rydde pladsen. 

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Over fem millioner colombianere er fordrevet fra deres hjem og jord som følge af landets snart 50 år lange konflikt mellem guerilla-oprørere, regeringens hær og de paramilitære grupper. Sammen med Sudan topper Colombia listen over lande med flest internt fordrevne i verden, og problemet bliver ved med at vokse. Colombianerne jages på flugt af flere årsager. I dag skyldes fordrivelsen dog ofte, at paramilitære hære stjæler deres jord for at bruge den til produktion af kokain, indbringende palmeolieplantager eller ulovlig minedrift. De internt fordrevne søger typisk mod de større byer, hvor de forsøger at bygge et nyt liv op i usikre, fattige slumområder, hvor væbne- de grupper, kriminalitet og politiske mord dominerer.
Luiz Guillermo Vasquez, ni år, bor i slumområdet Soacha uden for Colombias hovedstad Bogotá. Hans familie måtte flygte fra hjemmet i Tolima vest for Bogotá, da en lokal paramilitær gruppe dræbte hans far og truede hans mor på livet.
Mordet er aldrig blevet anmeldt, da moren ikke syntes, at hun kunne stole på myndighederne.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

José Parra Zape, 47, blev ramt af otte kugler ved et attentatforsøg fra en paramilitær gruppe, der stjal hans families jord og ejendomme i 1999. Maven buler ud for at holde sammen på de kunstige organer, der har erstattet 60 procent af hans tarmsystem. José Parra Zape frygter konstant for endnu et attentat.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Slumområde syd for Bogotá, hvor millioner af de internt fordrevne bor i faldefærdige hytter, nogle uden vand og kloaksystemer. Ikke sjældent er her sociale udrensninger, hvor væbnede grupper likviderer "samfundstabere" som hjemløse, HIV-smittede og politiske modstandere.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Embera-Katío-indianerne er vant til at leve i den fri natur med rigeligt af plads og ren luft. Men kampene mellem guerillaen og regeringshæren intensiveredes i familiens lokalområde, og de blev truet på livet. På fjerde år lever de nu indeklemt i et lejet værelse i centrum af Bogotá. På kun 12 trængte kvadratmeter sover, spiser og lever de 16 voksne og børn, og på gulvet blander kakerlakkerne sig med børnenes lus. De ønsker at vende tilbage til deres jord, men det bliver svært, for andre har nu overtaget den og tjener penge på den.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

En specialenhed under politiet på natpatrulje i et slumkvarter syd for Bogotá. Området plages ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR af drab, overfald og voldtægter, ligesom områdets børn risikerer at blive rekrutteret til kriminelle bander og konfliktens væbnede grupper.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Yeini Esperanza Narbaes, 19, ved indgangen til en bar i et af Bogotás fattigste og farligste områder ved navn Altos de la Florida. Området ligger på en bjergskråning uden asfalterede veje, og her er hverken rindende vand eller kloakering. Hun er som størstedelen af indbyggerne i Altos de la Florida internt fordrevet.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

Breve med dødstrusler som dette bliver jævnligt sendt til aktivister, advokater, journalister og andre, der vover at tage kampen op mod de væbnede grupper. Modtageren af brevet, aktivisten Jesús Mario Corralez, har fået tildelt tre livvagter. Bevillingen dækker dog ikke om natten, hvor han og familien må sove ubeskyttet.

Årets Reportage - Udland (1. pris) (serie)

Mads Nissen / Berlingske Billedredaktion

En ung far, Gilmar Johani, 17, holder om sin fire måneder gamle søn Johan Danilo. Gilmar Johani har boet i dette slumkvarter i det sydlige Bogotá, siden hans familie for seks år siden blev tvunget på flugt af en guerilla-gruppe.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Millioner af mennesker på Afrikas Horn kan ikke forsætte det liv, de har levet i århundreder på grund af klimaforandringer. Tørkerne er blevet længere, regntiderne utilregnelige og befolkningen er vokset til det dobbelte på bare 20 år, hvilket gør livet umuligt uden hjælp fra omverdenen. En IDP camp i No Man’s land, hvor der er mæslinger i udbrud og en meget høj rate af underernærning. 26 børn er akut underernærede (SAM) og 100 børn er underernærede (MAM), hvilket er omkring 50 % af alle børn. De er flygtet efter kamp med Pokot stammen om deres kvæg og geder. De mistede alt og flere døde i angrebet. Røde Kors hjælper flygtningene med sundhedsundersøgelse og i de værste tilfælde drop direkte i blodårerne. De uddeler også myggenet, som skal beskytte dem mod malaria, som er stigende i området, antibiotika til børnene, der har mæslinger. Tæpper til de kolde næt- ter, da hoste er udbredt i lejren. Og majs og mel, så de kan få nogle måltider mad, hvilket er et problem for disse flygtninge at skaffe.

Drengen, der ligger ned, Akuuta Elilim (6), er akut underernæret og har lige fået drop af Røde Kors’ læger. 

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Kvinden har mistet næsten alle sine geder under tørken. Før tørken havde hun over 800, nu har hun kun 16 tilbage  - og håber på, at regnen er kommet for at blive.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Kangirisae landsby. Seling Ngivotin lider af blodmangel efter at have født dagen forinden efter seks måneders graviditet. Hun fik kun hjælp fra de ældre kvinder i landsbyen.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Turkana kvinde henter vand i udtørret flodleje ved at grave et hul.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Drengen er akut underernæret og har smerter i maven og hovedet.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: Ebongom er to et halvt år og alvorligt underernæret. Hun har været syg i to måneder og har den sidste uge haft alvorlig diarré og hoste, fortæller hendes mor Eperit, der er ved at hjælpe hende kjolen på.

Årets Reportage - Udland (2. pris) (serie)

Jakob Dall / Information

AFRIKAS HORN: En kvinde går med sin dreng på armen gennem det udtørrede landskab.

Årets Danske Hverdagsbillede (1. pris)

Klaus Holsting / freelance

Mike, Max, Peter, Kevin, Rasmus, Martin og Jonas fra landsbyen Vadum i Nordjylland er kørt til nabobyen Aabybro for at spise burgere på McDonald's.

Årets Danske Hverdagsbillede (2. pris)

Dennis Lehmann / Berlingske Billedredaktion

En beboer i Lundtoftegades almene boligbyggeri ryger en aftensmøg på sin svalegang i sommervarmen.

Årets Sportsbillede - Action (1. pris) (serie)

Nils Meilvang / Berlingskes Billedredaktion / B.T.

Den danske viking Brian Nielsen forsøger et comeback mod Evander Holyfield, men taber.

Årets Sportsbillede - Action (1. pris) (serie)

Nils Meilvang / Berlingskes Billedredaktion / B.T.

Årets Sportsbillede - Action (1. pris) (serie)

Nils Meilvang / Berlingskes Billedredaktion / B.T.

Årets Sportsbillede - Action (1. pris) (serie)

Nils Meilvang / Berlingskes Billedredaktion / B.T.

Årets Sportsbillede - Action (1. pris) (serie)

Nils Meilvang / Berlingskes Billedredaktion / B.T.

Årets Sportsbillede - Action (2. pris)

Thomas Freitag / Metroxpress

Iron Man KMD Challenge Copenhagen 2011. Lagunen i Amager Strandpark lægger 17 grader varmt vand til de første 3,8 kilometer, der skal tilbagelægges i det våde element.

Årets Sportsbillede - Reportage (1. pris) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Xtreme Mandehørm er et hårdt og beskidt terrænløb på ca. 12 km. Løbet er kun for mænd og blev opfundet af Fredensborg Atletikklub som et modstykke til de mange kvindeløb, damebladene arrangerer. De ca. 2.500 deltagere fik i år en ekstra våd oplevelse, da det havde regnet meget op til løbet. Fredensborg/Grønholt, 15. oktober 2011. 

Årets Sportsbillede - Reportage (1. pris) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Mudder. 

Årets Sportsbillede - Reportage (1. pris) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Ild og røg – Deltagerne skal på et tidspunkt hoppe over en tagrende antændt med brændbare væsker, der udvikler en sort tyk røgsky.

Årets Sportsbillede - Reportage (1. pris) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Seks kilometer til mål – Udmattede deltagere på vej op fra løbets største mudderhul, også kaldet ”Tyrens røvhul”. 

Årets Sportsbillede - Reportage (1. pris) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Færdig – Selvom der kun var iskoldt vand i de udendørs brusere i målområdet, ville de fleste deltagere gerne skylle det værste mudder af, inden de gik i omklædningsrummet for at få et varmt bad.

Årets Sportsbillede - Reportage (2. pris)

Jeppe Bøje Nielsen / freelance

LE MANS: Tom Kristensen indkvarterer sig altid på værelse 412 på Concordia Hotel i Le Mans. 4+1+2 giver syv. Hans lykketal, der har stået ham bi i mange år – og måske – hvis man altså tror på den slags – har hjulpet ham til at køre i alt otte Le Mans-sejre hjem. Det er derfor også her, på det fire-stjernede hotels værelse 412, at han har sine få personlige ting spredt i værelset, da han en uge før dette års Le Mans ankommer til byen, der lørdag den 11. juni lægger krop til det legendariske 24 timer lange maraton-løb. Der ligger nogle racer-blade på natbordet, og hans to telefoner ligger pænt side om side på skrivebordet. Den 43-årige racerkører er kommet for at sikre sig – og Audi – sin niende sejr. Han er som altid dybt fokuseret på opgaven. Det er han kendt for. Han går op i selv de mindste detaljer, også nogle gange i for høj grad, som hans kollega og tredobbelte Le Mans-vinder, Dindo Capello, udtrykker det. ”Det synes jeg ikke altid, der er grund til. Men det er også hans fokus, der gør ham til den leder, han er. Han forsøger hele tiden at påvirke ingeniørerne i en bestemt retning,” siger Dindo Capello, fra pitten, der allerede fire dage inden løbet er et stort virvar af mekanikere og vagter, der holder nysgerrige væk. Der er også meget på spil, og forventningerne er enorme. Audi vil ikke oplyse, hvor meget deres forberedelser har kostet, men alt taler for, at det er flere hundrede millioner kroner. Et års forberedelser og en bil, der er så perfekt, at det i år 2011 ikke er muligt at forestille sig noget bedre. Tre top-professionelle kørere, der deles om en bil hen over 24 timer. En bil, der er så sofistikeret, at der via fjernstyring kan lukkes luft ud af dækkene, hvis det er det, der er brug for.

Tom Kristensen (tv) og Dindo Capello øver sig på at skifte kører så hurtigt som muligt. 

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

DUKKER: På verdensplan bliver der hele tiden flere og flere mænd, der ejer dukker. Jeg har fulgt seks mænd, der alle samler på dukker. To af dem er gift og har børn. To af mændene er fraskilte efter mere end 13 års ægteskab. En af mændene forlod sin kone, kort tid før de skulle giftes. Det tager omkring 80 timer at lave en dukke og de koster mellem 35.000 og 275.000 kr. Langt de fleste dukkeejere bruger dukkerne som sexlegetøj og til erotiske fantasier, men nogle bruger dem også som kunst og –fotografiske objekter. For de fleste giver dukken en følelse af tryghed. På hjemmesiden www.dollforum.com er der 21.000 registrerede brugere. Mange dukkeejere køber tøj og make up til deres dukker, men det er kun cirka ti procent, der betragter dukkerne som ægtefæller og flytter dem med sig rundt i huset, som dagen går. Internettet har hjulpet dukkeejerne til at finde hinanden og skabe et unikt fællesskab, hvor de kan tale sammen og dele billeder af deres dukker. På www.dollforum.com er der også en virtuel markedsplads, hvor dukkeejerne kan sælge og købe aflagte dukker. Mændene i min historie bekymrer sig om deres dukker og behandler dem med respekt lige som kære venner. De holder af dem som materielle ting bare med lidt mere tilstedeværelse og personlighed. For 20 år siden blev Carl, yderst th., skilt fra sin kone. Efterfølgende forsøgte han sig på datingmarkedet og prøvede at finde kærligheden med en ny kvinde, men efter otte år var det stadig ikke lykkedes. Derfor fik han interessen for dukker, og i 1998 købte han sin første Silikonedukke. Hende har han stadigvæk, men hun er pakket væk på loftet. Hans nyeste investering er Alektra på billedet. Hun er en kopi af den amerikanske pornostjerne Alektra Blue. Carl har dog ikke et seksuelt forhold til Alektra i modsætning til sin første dukke. Han betragter Alektra som en dukke, og han kan godt lide at tage billeder af hende og vise hende frem. I dag er Carl 55 år og deler et stort hus sammen med sine forældre Geoffrey og Doreen i Oxford. Carl betragter ikke Alektra som sin kæreste. Han er fuldt ud bevidst om, at hun er en dukke, og at hun aldrig vil kunne erstatte en levende kvinde. Carl håber stadigvæk på, at han en dag vil møde den levende kærlighed i sit liv. 

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Bianca er et kendt ansigt. Hun blev brugt i komediedramaet ’Lars and the real girl’, hvor hun spiller over for den amerikanske skuespiller Ryan Gosling. Dukkerne har ofte flere ansigter med forskellige udtryk at skifte imellem. Ryan Gosling udtrykte efter indspilningerne: ”I'm worried to say this because it makes me sound crazy, but she did have a real presence. I really felt some kind of connection to her. This whole movie rested on our relationship toget- her. She had a very supportive energy”.

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Llanthony Priory klosteret i det sydøstlige Wales. Mændene har i forbindelse med det årlige møde taget deres dukker med ud på sightseeing og stiller dem op til fotografering. Yderst til venstre ses Clemens med sin dukke Mariam. Clemens havde glemt at tage sko med til Mariam, men heldigvis havde Robert med den brune jakke et par ekstra sko med til sin dukke Cathy, som Mariam kunne passe. Til højre ses Dave med sin dukke Carly. Dukkerne på billedet er kaldt ’teddy-babes’, fordi de modsat silikonedukkerne, kendt som Real Dolls, er meget lettere at bære. Teddy-babes vejer omkring 5 kilo og kan let ligge i en kuffert. Deres hud er lavet af blød velour og de bliver oftest brugt til at kramme og sove med. Mændene går meget op i at arrangere dukkerne, inden de skal fotograferes. Bemærk, hvordan Cathys hånd er arrangeret, så den piller ved halskæden.

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Internettet har skabt et verdensomspændende fællesskab for dukkeejere. Everard i midten er i færd med at bære dukkerne ind i varevognen, så de kan komme med på den årlige konference for dukkeejere i Herefordshire i Wales. I favnen har Everard sin egen dukke Anouska, der er lavet på en russisk fabrik. På konferencen mødes dukkeejere fra hele verden og viser deres dukker frem. Der findes mange forskellige modeller og firmaer, og den største forskel på dukkerne – udover deres udseende – er fleksibiliteten i leddene. F.eks. er det kun de amerikanske silikonedukker, der kan vende håndfladen opad. Inde i bilen sidder Alektra, der er Carls dukke, og bagest filmer en anden dukkeejer, Dave, hele optrinnet.

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Bob har verdens største samling af dukker. Mere end 200 dukker er opbevaret overalt i hans hjem. Han lever af at sælge dukker og tilbehør til dem. Alle dukkerne har en krog i nakken, så de kan hænge – og her demonstrerer Bob et stativ, som man kan bruge, når man skal klæde dukkerne på. Det kan være noget af en udfordring at få tøjet på dukkernes silikonekrop, der i gennemsnit vejer 42 kilo. Det er derfor lettere at klæde dem på, når man har et stativ. Til venstre følger Bobs kone Liz med. Hun har accepteret Bobs store interesse for dukker.

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Everard har samlet på dukker i mange år. Han foretrækker silikonedukkerne frem for de bløde teddy-babes. Hans samling består af 12 dukker, både amerikanske, russiske og asiatiske. Her sidder han i haven i Herefordshire med sin russiske dukke Anouska.

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Tidlig morgen på hotellet i Wales med sin dukke Carly. Dave er kommet hele vejen fra Canada for at mødes med andre dukke-entusiaster. Han lever med sin kone derhjemme, og han har to voksne døtre med en anden kvinde. Foruden Carly har han fire andre dukker. Daves kone tolererer dukkerne, men de har en aftale om, at dukkerne opbevares i kælderen og ikke er en del af deres fælles hverdag. 

Åben Klasse (1. pris) (serie)

Benita Marcussen / freelance

Rebekka og June i Everards baghave. Han har i alt 12 dukker og stiller ofte sine dukker op til fotografering i haven. Naboerne går for det meste indenfor, når han kommer ud i haven med dukkerne. Everard har kun haft et forhold til en levende kvinde i sit liv og har altid haft svært ved at forstå kvinder. Han er ensom, men dukkerne giver ham en form for tryghed og nærhed. Mændene er generelt forfængelige på dukkernes vegne, og de bruger meget tid på at sætte hår og make up, før de fotograferer dem. Derfor har Rebekka og June også fået sommerhat på for at skærme for den skarpe sol.  

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Rush Hour, Dhaka

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Åben Klasse (2. pris) (serie)

Christian Klindt Sølbeck / freelance

Årets Tv-fotograf, Nyhed (1. pris)

Jesper Sterum, TV2/Østjylland

Lotto-amok! Med over 90 mio. kr. på højkant til den heldige vinder er østjyderne gået amok i at købe Lotto-kuponer.
Jesper Sterum, foto og redigering.

Årets Tv-fotograf, Nyhed (2. pris)

Rasmus Nielsen / TV2/Danmark
Libyen-dækning

Årets Tv-fotograf, Reportage, (1. pris)

Christian Als / Berlingske Billedredaktion
Eksponeret: To danskere, et bjerg, en drøm. For ti år siden stod min bedste ven og jeg for foden af det majestætiske bjerg Ama Dablam (6856m) i Nepals Everestregion. Et bjerg, som ofte bliver beskrevet som et af de mest spektakulære bjerge i verden. Ikke for dets højde, men for dets skønhed, æstetik og den rene eksponering. En drøm var født, og nu er vi tilbage med målet om at stå på toppen. Instruktør og fotograf: Christian Als Klipper: Christian Als og Theis Clausen. Colorgrade: Theis Clausen
Grafik: Martin Kundby
Lyd: Miccel Mohr

Interview: Nilo Zand

Årets Tv-fotograf, Reportage (2. pris)

Tanja Jørgensen / freelance
Nauru – det ødelagte paradis

Årets Multimedieproduktion (1. pris)

Liv Høybye Jeppesen og Magnus Holm / fotojournaliststuderende

Claus og Katrine: Claus Thomsen er landmand. Han er 59 år gammel og bor med sin mor, Katrine Thomsen, i et lille husmandsted på kanten af Sønderjylland. Her er Claus født og opvokset. Mor og søn passer gården sammen, for Claus har aldrig stiftet familie.

Årets Multimedieproduktion (2. pris)

Martin Lehmann / Politiken
Rose. For få år siden kunne man ikke redde et barn, der blev født med kun et halvt hjerte. Det kan man nu. Men skal man lade sit barn operere? Eller skal man lade naturen gå sin gang og lade det dø? Trods advarsler fra lægerne valgte Birgitte og Jacob Vestergaard at få Rose og lade hende operere.

Årets Pressefoto 2011

Udstillingen åbnede på Det Kgl. Bibliotek, København
203 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 3063 fotos, 12 tv-nyheder, 8 tv-dokumentarer og 18 multimedieproduktioner.
Dommere:
Ane Cortzen (tv og web), arkitekt, grafisk designer og tv-vært, Danmarks Radio, Danmark
David Høgsholt (foto): fotojournalist, freelance, Shanghai
Harald Henden (foto), fotojournalist, Verdens Gang, Norge
Henrik Kastenskov (tv og web), multimediedesigner, Bombay Flying Club, Danmark
Mads Hansen (foto), fotochef, Fynske Medier, Danmark
Martin Slottemo Lyngstad (tv og web), journalist og nu fotojour- naliststuderende, Norge
Nils Lund Pedersen (foto): fotograf, freelance, Danmark
Tine Harden (foto), fotograf, freelance, Danmark
Using Format