Historien om Pressefotografforbundet

Lørdag den 17. februar 1912 stiftedes ved et Møde paa Bülowsvej Nr. 31 af Journalistfotograferne Julius Aagaard, Rolstad, Asker Michelsen, Th, Larsen, A.W. Sandberg og Holger Damgaard en Forening af Bladfotografer. "Journalistfotografforbundet" blev valgt til Foreningens navn.

Stiftelsen skete kun fire år efter at dagbladet Politiken havde bragt det billede, som af mange - fejlagtigt - betegnes som det første danske pressefotografi. Og siden var det gået slag i slag.

Der var selvfølgelig ingen, der tænkte på at fotografere ved stiftelsen af forbundet, der iøvrigt er verdens ældste organisation for pressefotografer.

Ved starten var der kun seks medlemmer, men i takt med at flere og flere aviser og tidsskrifter begyndte at bringe pressefotos steg antallet. I 1927 blev den første kvinde medlem.

Forbundet var i starten et rent københavnsk anliggende, først i 1941 optog man et medlem fra provinsen og først i 1949 fik provinsfotograferne fast plads i bestyrelsen.

Året efter, i 1950, begyndte man også at organisere de pressefotografer, der optog levende billeder til brug for ugerevyer.

Medlemstilgang

I jubilæumsåret 1941 var antallet af medlemmer steget til 25, mens man i forbindelse med forbundets 50 års jubilæum i 1962 kunne bryste sig af 148 medlemmer.

I 1967 besluttede man sig efter lange forhandlinger at slutte sig sammen med Dansk Journalistforbund. På det tidspunkt talte forbundet 266 medlemmer.

Ved jubilæumsåret i 1987 var tallet steget til 428 og i 2021 er der 856 medlemmer af PF.

Uddannelse

Pressefotografforbundets arbejde har udover at sikre dets medlemmer ordnede arbejdsforhold og ordentlig betaling, også handlet om at opbygge en egentlig pressefotografuddannelse. Første skridt var en mesterlære, der i firserne blev afløst af en EFG-uddannelse. Siden flyttede uddannelsen til Danmarks Journalisthøjskole med linjerne billedjournalist og tv-billedjournalist.  I dag er uddannelsen en 3,5-årig professionsbachelor på DMJX' fotojournalistlinje.

Udstillingsvirksomhed

I 1974 begyndte forbundet efter norsk/svensk forbillede at lave en årlig udstilling, der hurtigt fik navnet Årets Pressefoto.

I starten bestod udstillingen af alle indsendte billeder, typisk over 300. Efterhånden fandt man dog ud af at begrænse sig til mellem 100 og 125 billeder, hvilket også gjorde udstillingen nemmere at distribuere.

Allerede fra det første år lod man en dommerkomité vælge 'Årets billede' og de fleste år har man også kåret en 'Årets pressefotograf', ligesom man også udpegede 'Årets sportsbillede'. Senere er der kommet andre kategorier til, f.eks. 'Årets bedste hverdagsbillede' og 'Årets portræt'. I slutningen af 70'erne havde man sågar også en specialkategori for 'Årets farvebillede'

Bogudgivelse

Pressefotografforbundets 25-års jubilæet blev fejret ved en stor udstilling, mens 50 års- og 75 års-jublæerne blev udødeliggjort ved udsendelse af to billedbøger. Her bringes eksempler på dansk pressefotografi gennem tiderne.

Specielt Axel Bolvigs bog 'Det evige øjeblik', udgivet i anledning af 75 året i 1986 rummer en lang række interessante oplysninger om udviklingen inden for dansk pressefotografi i almindelighed og Pressefotografforbundet i særdeleshed.

I 2012 kunne forbundet fejre sit 100-års jubilæum og det blev markeret med udgivelsen af  bogen Vidnerne Historien - Dansk pressefotografi i 100 år redigeret af Irene Greve og Per Folkver.

Using Format