Årets Pressefoto 2020
Asger Ladefoged / Berlingske
Opstanden i Hviderusland: I 26 år har diktator Aleksandr Lukasjenko siddet på magten i det, der bliver kaldt Europas sidste diktatur. Men i Hviderusland fik befolkningen nok, da Lukasjenko atter påstod at have vundet magten ved præsidentvalget i august.
Det har indtil videre resulteret i historisk store demonstrationer og tusindvis af anholdte borgere. Trods internationalt pres og sanktioner mod styret klamrer Lukasjenko sig stadig til magten.
Få hundrede meter længere nede ad vejen ligger Lukasjenkos præsidentpalads. Urobetjente står klar og holder demonstranterne tilbage. Stemningen er spændt, men volden udebliver i dag.
Mens resten af verden lukkede ned, slog Lukasjenko corona-virussen hen som en bagatel.
Og selvom hviderusserne har fundet sig i meget gennem tiden, mener mange, at det netop var dette, der nu fik bægeret til at flyde over for landets borgere.
Årets Pressefotograf (kollektion)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien: Brasilien er blandt de lande, der er absolut værst ramt af covid-19-krisen. Næsten 200.000 mennesker er døde af virussen. Over 7,5 millioner er blevet smittet, og i de fattige og tætbefolkede favelaer i São Paulo er det op til halvdelen af alle mennesker, der har måttet lide af den invaliderende epidemi, som deres egen præsident, Bolsonaro, har negligeret som “en lille influenza”. Kirkegården Vila Formosa i São Paulo er blandt Latinamerikas største, og stedet hvor mange af byens ofre for covid-19-virussen bliver begravet. Men graverne har svært ved at følge med, og dødstallene blot stiger og stiger. Nye områder af kirkegården tages i brug, og gamle grave bliver taget op, så pladsen kan bruges igen, når næste hold af ligvogne ankommer med virussens seneste ofre.
(Billede 1 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder:
Corona har i 2020 smittet over 7,5 millioner brasilianere og sendt næsten 200.000 i døden. Mange plejehjem er lukket for pårørende, og personalet har strikse ordrer om at begrænse al fysisk kontakt.
I fem måneder har de ældre på plejehjemmet ’Viva Bem’ således måttet klare sig uden hverken familiebesøg eller kærtegn.
Lige indtil den dag, hvor personalet fik fat i et corona-sikkert plastic-forhæng med ærmer. Og når der ingen pårørende var, stod frivillige og personalet selv klar – for “alle fortjener at få et godt kram”.
85-årige Rosa Luzia Lunardi omfavnes af sygeplejerske Adriana Silva da Costa Souza.
(Billede 2 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark – Statsministeriet indefra
Mette Frederiksen har ondt i ryggen. Og er træt. Det er 30. marts – godt fire uger efter at hun indkaldte til det første viruspressemøde. Tallene stiger, men langsommere end før.
Statsministeren sætter sig i Egetræsværelset for at forberede en tale med budskabet om, at der – måske – inden længe kan blive tale om en forsigtig åbning af landet. Hun går sine ord til danskerne igennem – sætning for sætning. Og gør det i talen klart, at hun er mere nervøs for genåbningen af Danmark, end hun nåede at være for den bratte nedlukning.
(Billede 3 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Mads Nissen / Politiken
Hudsult
“Da swingerklubberne var lukkede i starten af pandemien, gik det op for mig, hvor vild jeg er med det her miljø. Jeg led virkelig af hudsult. Jeg savnede den lille boble, hvor man dyrker frihed og nydelse,” fortæller den 29-årige kvinde ’K’, der her bliver omfavnet.
For hende er klubben et trygt fristed i et samfund med krænkelser og manglende ligestilling. Her skal man altid spørge først, og hun oplever, at der er en helt anden og åben dialog omkring seksualitet
og grænser. At de passer på hinanden.
“Du kan mærke liderligheden i luften, og her dufter så dejligt af kroppe og sex.”
(Billede 4 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv kamp mod Covid-19
Smitte, indlæggelser og dødstal slår alle rekorder i december, og det store spørgsmål er, om landets intensivafdelinger kan klare presset.
På Sjællands Universitetshospital i Køge kaldes nyt personale ind, som lynoplæres i de komplicerede respiratorer og den uforudsigelige virus. Men én ting er logistikken, noget andet er menneskene:
Patienter på fyldte stuer, der svæver bevidstløst på kanten af døden. Kvinder og mænd, der kæmper for hvert et åndedrag. Og ikke mindst personalet, der nu på tiende måned har stået i frontlinjen for at redde deres medborgere.
BLÅT MÆRKE. Han ved stadig ikke fra hvem, hvor eller hvornår. Men Lauge Philipsen ved, hvordan det føles. At få 60 liter luft blæst ind i lungerne – og stadig hive efter vejret. At mærke en normal, sund 50-årig krop svinde ind dag for dag, mens slanger, ledninger og maskiner holder den i live.
“Kroppen føles som ét stort blåt mærke at ligge på. Det var enormt skræmmende. Helt ind i sjælen og tankerækkerne skræmmende, at jeg, som den stærke mand jeg betragter mig selv som, kan nå dertil, hvor jeg virkelig er bange for, om det skal gå den ene eller den anden vej,” siger han.
(Billede 5 i kollektion på 5)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder)
Nikolai Linares / freelance
Black Lives Matter
Da den 46-årige George Floyd mistede livet, efter at en hvid politibetjent havde presset sit knæ mod mandens hals i flere minutter, fik folket nok. Demonstrationerne spredte sig til hele verden. Også til Danmark, hvor den største demonstration samlede over 15.000 mennesker i København.
Næven er i vejret, mens der råbes “Black Lives Matter” ved demonstrationen søndag den 7. juni 2020.
Den 46-årige George Floyd mistede livet, efter at en hvid politibetjent havde presset sit knæ mod mandens hals i otte minutter og 47 sekunder i forbindelse med en anholdelse. Manden sagde gentagne gange, at han ikke kunne få luft – “I Can't Breathe”.
Efterfølgende har der været demonstrationer i flere amerikanske byer og i byer i resten af verden.
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Denne reportage følger statsminister Mette Frederiksen i de kritiske uger i foråret og efteråret 2020, da corona-virussen for alvor ramte Danmark og lukkede landet ned. De skelsættende øjeblikke, hvor statsministeren sammen med andre ministre, politikere, rådgivere og embedsmænd stod over for den største krise i Danmark siden Anden Verdenskrig.
I 2019 blev hun valgt som statsminister for et land, hvor åbenhed og frie omgangsformer anses for at være vigtige samfundsværdier.
Hun er selv vokset op sådan. Men denne fredag, da Mette Frederiksen – lidt over et halvt år efter sin udnævnelse – går ned ad gangen i Statsministeriet, er hun klar over, at hun om et øjeblik skal ind og indskrænke lige præcis det.
Hun skal fra et podie på direkte tv bede danskerne holde op med at give hånd, kram eller kys. Det kommer til at påvirke os alle sammen, siger hun på pressemødet.
“Og jeg tror da også, min egen kalender kommer til at se anderledes ud”.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Dagen før Danmark lukker ned, sætter Mette Frederiksen sig i et møderum, hvor nogen har dækket op med musselmalet og en mediumstor videoskærm.
Fra hver deres europæiske hjørne og corona-virkelighed toner statsoverhovederne i Det Europæiske Råd frem. Mange flag. Macron i midten. Det er uvant for
alle at mødes sådan. Ét land fumler med billedet. Et andet kan ikke få lyden igennem, mens et tredje har glemt at sætte den på mute, så præsidentens småsludren knitrer forstyrrende i baggrunden, og de europæiske kolleger råber: “Mute, mute!”.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Statsminister Mette Frederiksen indkalder til pressemøde i Statsministeriet om covid-19 i Danmark onsdag den 11. marts 2020.
En voldsom stigning i antallet af coronasmittede får regeringen til at igangsætte en omfattende nedlukning af landet på grund af coronavirus.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Til pressemødet i Spejlsalen redegør statsministeren for det hidtil mest drastiske skridt. Hun taler om en virus, som “spreder sig ekstremt hurtigt”. Om Italien, som mangler respiratorer og personale.
Så kommer det: Danmark lukker. Skoler, daginstitutioner, alle uddannelsessteder, alle i offentlige stillinger, der ikke varetager kritiske arbejdsopgaver, alle kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud. Og mere end 100 mennesker må ikke samles indendørs. “Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand”.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Et næsten tre timer langt videomøde er forbi. Det er sent, da hun kommer ud. De andre i sekretariatet har spist. Nogen har sørget for en takeaway-salat til chefen.
Mette Frederiksen sidder alene ved bordet med sin mad i plast og flamingo. Lukker selv lidt ned. For en stund. Det er aftenen inden den dag, hvor den mest vidtgående beslutning – at lukke landet – bliver taget. Og hvor hun siger: “Vi står på ubetrådt land. Vi har ikke prøvet det før. Kommer vi til at begå fejl? Ja, det gør vi. Kommer jeg til at begå fejl som statsminister? Ja, det gør jeg”.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Statsministeren trækker en skare af gangens mørke herresko og benklæder med sig ind til det pressemøde, hvor forsamlingsforbuddet strammes til et maksimum på 10 personer – dog ikke, hvis det er arbejde som her.
Desuden lukkes storcentre, frisører, tandlæger og tatovører, restauranter, barer, cafeer, natklubber, sportsog idrætsfaciliteter.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Mette Frederiksen har ondt i ryggen. Og er træt. Det er 30. marts – godt fire uger efter at hun indkaldte til det første viruspressemøde. Tallene stiger, men langsommere end før.
Statsministeren sætter sig i Egetræsværelset for at forberede en tale med budskabet om, at der – måske – inden længe kan blive tale om en forsigtig åbning af landet. Hun går sine ord til danskerne igennem – sætning for sætning.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Corona Lukker Danmark
– Statsministeriet indefra
Statsministeren har gennem foråret og sommeren nydt bred opbakning for sin resolutte håndtering af krisen. Lige indtil den 4. november.
Myndighederne frygter nye muteringer af virussen fra Danmarks mange minkbesætninger, som i sidste ende kan ødelægge mulighederne for en ny vaccine.
På et pressemøde kræves alle danske mink dræbt omgående, hvilket viser sig at gå imod loven. Oppositionen råber grundlovsbrud og rigsretssag, og fødevareministeren går af kort efter.
Midt i sit politiske livs største krise mødes Mette Frederiksen, iført beskyttelsesdragt, med minkavler Peter Hindbo i hans tomme stald.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
I september 2020 brænder Moria-lejren på Lesbos over et par dage ned til grunden. De omkring 12.000 mennesker, der på det tidspunkt bor i Europas største lejr for flygtninge og migranter, må nu bo på gaden, mens myndighederne og FN’s flygtningeorganisation UNHCR opretter en midlertidig teltlejr på et militært område i udkanten af Mytilini.
Moria-lejren har længe været berygtet for sine umenneskelige forhold, og rygterne siger, at det er frustrerede afghanske flygtninge, der har sat ild på lejren.
Natten til 9. september udbryder en voldsom brand i Moria-lejren, som får de fleste beboere til at flygte.
Halvandet døgn efter opstår der stadig nye brande i lejren, og sidst på dagen er stort set alle improviserede huse, telte og beboelsescontainere blevet ædt af flammer.
De sidste af lejrens beboere redder, hvad de kan, inden de forlader de brændende ruiner.
10.09.2020
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
To flyvemaskiner og to helikoptere flyver i pendulfart til lejren for at slukke brandene.
10.09.2020
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
En mand bjærger sine ejendele, mens flammerne æder nogle af de sidste improviserede huse i Moria-lejren. Der er ikke rapporteret om dødsfald ved Moria-lejrens nedbrænding.
10.09.2020
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
Lige uden for Mytilini har politiet afspærret en 1 km lang strækning på hovedvejen, hvor de samler de mange hjemløse flygtninge og migranter.
Benito er ikke i tvivl om, at det er nogle af lejrens vrede og frustrerede beboere, der har stukket ild til Moria-lejren.
Selv mistede den 24-årige congolesiske musiker sin guitar og alt andet under branden. Nu har han i det mindste fundet sig en madras, som han bærer ned til det afspærrede område.
11.09.2020
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
Langs den afspærrede strækning af hovedvejen, der fører ind til Mytilini, sover folk på parkeringspladser, på tomme grunde, i små olivenlunde og i vejkanten.
Ingen ved, hvad der skal ske. Men folk kan se, at
myndighederne og UNHCR er ved at slå hvide telte op på et militært område længere nede ad vejen.
16.09.2020
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
Kvinder og børn begynder dagligt at demonstrere over deres situation. I dag er mere end 1.000 mødt op. Med hjemmelavede skilte går de frem og tilbage og råber slagord mellem de to politiafspærringer på hovedvejen.
Mange håber på, at især Tyskland vil komme dem til undsætning og give dem asyl i den her særlige situation.
13.09.2020
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
Solen står højt på himlen, og det er 35 grader varmt. Efter 1,5 time til en demonstration besvimer den 10 år gamle afghanske pige Somayea og falder om på asfalten.
Kvinderne nedkøler hende med vand og får liv i hende. Hun er i chok og skriger og græder højlydt, inden hun falder til ro og bliver båret væk.
13.09.2020
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Moria-lejren brænder ned
Gabou er 33 år og fra Senegal. Han har boet i Moria-lejren i 10 måneder.
Nu beder han morgenbøn på parkeringspladsen ved Lidl-supermarkedet, hvor han har slået sig ned
sammen med mange andre flygtninge og migranter efter branden.
13.09.2020
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Udland (2. pris)
Asger Ladefoged / Berlingske
Opstanden i Hviderusland
I 26 år har diktator Aleksandr Lukasjenko siddet på magten i det, der bliver kaldt Europas sidste diktatur. Men i Hviderusland fik befolkningen nok, da Lukasjenko atter påstod at have vundet magten
ved præsidentvalget i august.
Det har indtil videre resulteret i historisk store demonstrationer og tusindvis af anholdte borgere. Trods internationalt pres og sanktioner mod styret klamrer Lukasjenko sig stadig til magten.
Få hundrede meter længere nede ad vejen ligger Lukasjenkos præsidentpalads. Urobetjente står klar og holder demonstranterne tilbage. Stemningen er spændt, men volden udebliver i dag.
Mens resten af verden lukkede ned, slog Lukasjenko corona-virussen hen som en bagatel.
Og selvom hviderusserne har fundet sig i meget gennem tiden, mener mange, at det netop var dette, der nu fik bægeret til at flyde over for landets borgere.
(Billedet blev også kåret som Årets Pressefoto)
Årets Portræt, Enkeltbillede (vinder)
Rasmus Flindt Pedersen / freelance / Ekstra Bladet/
Hvor er du?
“Hvor er du?” Mawjuma Johansen sendte en sms til sin søn Phillip kl 9.14 om morgenen den 23. juni. Han havde været til fest, og nu kunne Mawjuma ikke få fat på ham.
I de lokale nyheder havde Mawjuma godt hørt, at en person var fundet død i Nordskoven nord for Rønne og den 49-årige mor var nervøs. Med god grund. Samme eftermiddag bankede en betjent på døren og fortalte, at det var hendes 28-årige søn, der var fundet. Brutalt myrdet af to brødre.
Årets Portræt, Enkeltbillede (2. pris)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Ung kvinde fejrer præsidentvalget i Washington D.C. 2020
En ung kvinde på gaden i Washington D.C. for at fejre præsidentvalget. Det var i særlig grad sorte kvinder, der sendte Biden og Harris ind i Det Hvide Hus.
Analyser viser en stigning i antallet af sorte stemmer – og ifølge tv-stationen NBC-News stemte 91 procent af landets sorte kvinder på Biden-Harris.
Kamala Harris blev den første kvinde, der er valgt til vicepræsident i USA. Hun sagde i sin tale: “Selvom jeg måske er den første kvinde i dette embede, bliver jeg ikke den sidste. For hver eneste lille pige, der kigger med i aften, ser, at dette er et land fyldt med muligheder”.
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Uden for hospitalet i den sydlige del af Minsk ser man tydeligt tegnene på diktator Aleksandr Lukasjenkos vanvid.
For da hviderusserne gik på gaden for at protestere mod det valgfusk, der for 26. år i streg har fastholdt diktatorens magt, slog han nådesløst ned på dem: Internettet blev blokeret, specialstyrkerne sat ind, og Lukasjenko troede, at det hele kunne stoppes, men arrene heles ikke.
Aleksandr, 26 år: “Sammen med to venner var jeg på vej hjem fra demonstrationen om mandagen, da en civilbil trak ind til siden. Ud sprang to betjente og begyndte at tæve os midt på gaden. De tog os med til en politistation, hvor der var omkring 100 andre anholdte. Alle fik tæsk. En efter en. Til sidst ringede de efter en ambulance, som kørte mig til hospitalet. Og jeg var endda en af de heldige, som ikke endte i fængslet. Jeg har det okay nu, men jeg er bange. Og jeg skal ikke på gaden for at demonstrere igen”.
(Billede 1 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Tusinder af hviderussere blev tæsket, tortureret og fængslet i løbet af de tre dage, hvor landet lukkede ned efter valgdagen: Internettet blev blokeret, specialstyrkerne sat ind, og Lukasjenko troede, at det hele kunne stoppes.
(Billede 2 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Victor, 30 år: “Politiet stoppede mig og ville se min telefon, men jeg nægtede. De maskerede betjente hev fat i mig og smed mig ind i en vogn og begyndte at tæve mig med deres stave, knytnæver og støvler. Jeg forsøgte at vise, at der ikke var noget særligt på telefonen, men de fandt billeder, som jeg havde taget fra min altan af protesterne dagen før. Derefter tvang de mig til at synge den hviderussiske nationalsang. Der kom en ny, maskeret mand ind. Jeg var omtumlet og svimmel, da han begyndte at skære mit tøj op og penetrere mig med sin politistav. Jeg skreg i smerte, og de tævede mig igen”.
(Billede 3 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Anthon, 32 år: “Jeg kunne høre eksplosioner længere nede ad vejen, så jeg gik en omvej for at komme hjem. Det var der, jeg mødte betjentene. Jeg rakte armene i vejret og sagde, at jeg var på vej hjem. Så kom det første slag. Jeg forsøgte at beskytte hovedet med mine arme. Det er derfor, den ene arm og tre af mine fingre er brækket. Jeg lå bare på jorden og tog imod alle slagene. Efter de gik, råbte jeg om hjælp, men i stedet kom to nye betjente og begyndte at tæve mig igen. Den ene skød mig med en gummikugle i benet. Bare for sjov. Bagefter gik de grinende derfra, og jeg mistede bevidstheden”.
(Billede 4 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Sergei, 26 år: “Jeg gik ud af bussen og forbi en flok urobetjente. De stoppede mig og ville se min telefon. De fandt nogle billeder, jeg havde taget af de protester, der havde været lige ved siden af mit hjem. Da de så dem, hev de mig ind i et salatfad og begyndte at tæve mig. Først kørte de mig hen på en politistation, hvor jeg lå på et gulv i flere timer, inden de kørte mig til fængslet. Efter otte timer mistede jeg bevidstheden”.
(Billede 5 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Valera, 32 år: “Det gik fuldstændig amok ved demonstrationen om mandagen. Pludselig kom der et kæmpe lysglimt og en stor eksplosion. Med det samme vidste jeg, at noget var helt galt. Folk kom løbende over til mig og hjalp mig ind i en ambulance til hospitalet”.
(Billede 6 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Asger Ladefoged / Berlingske
Tæsket af styret
Artyom, 29 år: “Jeg sad fængslet i cirka 35 timer. Og de tævede os bare. Hele tiden, uden nogen grund. Et af sparkene brækkede min næse. Jeg har virkelig ikke lyst til at miste håbet, for der skal ske forandringer, men jeg er bange. Særligt for min familie”
(Billede 7 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Hvileløs
Natten kan føles lang, når vi ikke kan sove. Tiden står stille, og mørket bliver hængende. Fem unge, som alle kæmper med søvnløshed, er med til at tegne et billede, som også en ny undersøgelse viser. Nemlig at hver fjerde ung hyppigt har søvnproblemer.
Kl. 23:16 ...
Julie, 21 år
Studerer journalistik
”Jeg mangler evnen til at slukke, når jeg skal sove”.
Julies far er alvorligt syg, og bevidstheden om at alt kan falde sammen på et øjeblik, gør det svært at slippe kontrollen og give sig hen til søvnen.
”Når jeg ikke kan sove, er det ofte, fordi et tankemylder starter. Det er ligesom at have 10 larmende radioer stående tændt omkring én på samme tid”
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 00:24 ...
Sandra, 22 år
Studerer folkesundhedsvidenskab
”Jeg kan ikke længere huske sidst, jeg sov rigtigt igennem”.
Sidste efterår slog Sandra hovedet. Hun fik en nedfaldende loftsplade i hovedet, som slog hul på hendes kranie.
Siden da har hun haft svært ved at sove om natten. Det problem havde hun ikke før.
”Jeg håber sådan, det kun er en periode. At det går over igen. For det er så svært at stille noget op”.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 01:04 ...
Cecilie, 29 år Langtidssygemeldt
“Jeg er nok ikke så god til at gå i seng. Ud over at der er en forventning om, at man sover om natten, så er der ikke noget andet, jeg skal.
Jeg kan gøre lige det, jeg har lyst til. Og så glemmer jeg bare ofte at få sovet”.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 02:08 ...
Statens Institut for Folkesundhed har samlet data fra 25.000 unge mellem 15 og 25 år, som viser, at 28 procent af pigerne og 21 procent af drengene ar søvnproblemer mere end én gang om ugen.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 02:47 ...
“Nogle gange vender jeg mig om i sengen, lægger fødderne på hovedpuden. Det hjælper. Men det er et trick, man skal
gemme til de dage, hvor det er værst. Ligesom med melatonin”. – Albert, 23 år.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileøs
Kl. 03:31 ...
Mikkel, 22 år Butiksassistent i en elektronikafdeling ”Søvnløse nætter er følelsen af at være i et limbo – for træt til at være vågen, men for vågen til at sove”.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 04:12 ...
Det kan være hovedpine, som holder hende vågen. Eller uro og tanker, som vækker hende om natten. Når hovedet ikke vil falde til ro, står hun op. Bare for at gøre et eller andet. At hente et glas vand, kan engang imellem hjælpe en smule på uroen.
Sandra, 22 år. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Liv Møller Kastrup/fotojournaliststuderende, DMJX
Hvileløs
Kl. 05:23 ...
Albert, 23 år
Arbejder på cafe
”Det kan tage mig hele natten at falde i søvn”.
For Albert kommer søvnbesværet i perioder. Værst var det for år tilbage, da han gik i gymnasiet.
Han sov ikke om natten og var så udkørt om dagen, at han ikke kunne følge med i skolen. Derfor var han til sidst nødt til at droppe ud i begyndelsen af 3. g.
“Jeg skal holde op med at tænke på, at jeg skal sove, for så bliver det først rigtig svært”.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Sportsbillede (vinder)
Søren Vendelbo / fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Udspringere
IF Lyseng i det sydlige Århus har fået sit eget udsprings-hold, efter at AGF lukkede sit hold ned i slutningen af 2019. Klubben, der bryster sig af 35 medlemmer på 7-77 år, kunne sende tre udspringere til DM i november.
Årets Sportsbillede (2. pris
Lars Aarø / freelance
Svømmer Laura Grand Nedergaard vil slå Lotte Friis ́ rekorder
Laura Grand Nedergaard plejer at svømme 7 gange om ugen og er et stort talent. Laura har som mål at slå Lotte Friis ́ rekorder. Hun går i 9. klasse og er 15 år.
Hun har af sine forældre Anne-Mette og John Grand fået et 2100 liters bassin og træner der. Det er ikke særligt varmt, kun 13-14 grader.
Jeg har brugt dette foto til at fortælle om tiden med corona på godt og ondt på “An Odder Story” på Facebook, en platform jeg selv har lavet i 2020, hvor jeg har fortalt mere end 50 historier om tiden med corona.
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
Smitte, indlæggelser og dødstal slår alle rekorder i december, og det store spørgsmål er, om landets intensivafdelinger kan klare presset.
På Sjællands Universitetshospital i Køge kaldes nyt personale ind, som lynoplæres i de komplicerede respiratorer og den uforudsigelige virus. Men én ting er logistikken, noget andet er menneskene: Patienter på fyldte stuer, der svæver bevidstløst på kanten af døden. Kvinder og mænd, der kæmper for hvert et åndedrag. Og ikke mindst personalet, der nu på tiende måned har stået i frontlinjen for at redde deres medborgere.
AFMAGT. Sygeplejerske Line Colding Paulsen kalder på hjælp fra en kollega, der står ubeskyttet uden for isolationsstuen. Gennem masken får patienten den maksimale ilt, han overhovedet kan få, og alligevel slår det ikke til. Blodprøver og røntgenbilledet af lungerne peger i samme dunkle retning.
Line Colding Paulsen bliver hos 81-årige Erik Nielsen og forsøger at forberede ham: “Virussen har fået for godt fat i dig, hr. Nielsen. Det er ikke sikkert, at vi kan hjælpe dig igennem ...”.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
24 TIMER. Patienterne i respirator skal overvåges tæt døgnet rundt. Samtidig kræver de mange apparater og komplicerede sygdomsforløb en omfattende specialuddannelse og en stærk psyke fra personalet.
I den røde natbelysning står sygeplejerskerne Anne
Korsgaard og Signe Mudita Rasmussen ved hver deres covid-19-patient. Trods den store indsats stod ingen af disse patienter desværre til at redde.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
KAMP. Virussen slider voldsomt på muskler og lungevæv, men også på psyken, når døden pludselig kommer helt tæt på. Personalet ender derfor ikke sjældent som sjælesørgere, der trods travlhed og krise tager sig tid til at lytte til de lyseste minder og de mørkeste tanker.
En ældre herre ligger her med en udvendig respirator, der giver ham ilt. Uden den ville han ikke kunne overleve længe.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
KRISE. Serviceassistent Maria Garfield Christensen og hendes kollega bider tænderne sammen, da de træder ind i kapellet med endnu et offer for covid-19-.virussen.
Dødstallet i Danmark er steget kraftigt, hvilket også afspejler sig her i kapellet, hvor næsten en tredjedel af de 24 omkomne er covid-19-smittede. Aldrig før har de to garvede serviceassistenter set så mange omkomne herinde på én gang.
(Billede 4 i serie på 8)
Intensiv Kamp mod Covid-19
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
BLÅT MÆRKE. Han ved stadig ikke fra hvem, hvor eller hvornår. Men Lauge Philipsen ved, hvordan det føles. At få 60 liter luft blæst ind i lungerne – og stadig hive efter vejret. At mærke en normal, sund 50-årig krop svinde ind dag for dag, mens slanger, ledninger og maskiner holder den i live.
“Kroppen føles som ét stort blåt mærke at ligge på. Det var enormt skræmmende. Helt ind i sjælen og tankerækkerne skræmmende, at jeg, som den stærke mand jeg betragter mig selv som, kan nå dertil, hvor jeg virkelig er bange for, om det skal gå den ene eller den anden vej”, siger han.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
TILKOBLET. En ældre kvinde med covid-19 er netop blevet overført til afdelingen, og paramedicineren, som har stået for transporten, hjælper med at afog tilkoble de mange instrumenter til hendes svækkede krop.
Ofte kommer patienterne med kort varsel. Nogle med ambulance hjemmefra eller fra andre afdelinger som hospitalets eget covid-afsnit, hvor der nu ligger omkring 40 patienter.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
HVIDE SKYER. Patienterne på intensivafdelingen kræver fuld overvågning døgnet rundt, så om natten tændes et rødligt arbejdslys for at skåne patienterne mest muligt, også selvom de ikke er ved bevidsthed.
Der er netop taget et røntgenbillede af lungerne på en mand i 60’erne, og det ser bekymrende ud.
En sygeplejerske kalder de hvide vævsskader for “hvide corona-skyer”.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Intensiv Kamp mod Covid-19
SIDSTE FARVEL. Med sin far i hånden sidder Martin Nielsen ved hans side, da han tager sit sidste åndedrag. Virussens greb om 81-årige Erik Nielsen blev til sidst for stærkt.
Martin Nielsen skyndte sig ind på hospitalet, men kunne desværre ikke tage sin mor og Erik Nielsens ægtefælle gennem 53 år med. Hun ligger derhjemme. Syg af covid-19.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Et levet liv er værd at dø for
19. marts 2020 døde 75-årige Hans-Wiggo Knudsen af corona-virus på Roskilde Sygehus. Han efterlod sig sin ægtefælle, Nanna Knudsen, datteren Pipaluk Lykke og sønnen Frederik Høegh-Knudsen. Hans-Wiggos lig blev brændt – så liget ikke smittede andre. Det var stik imod Nannas skik fra Grønland, hvor hun kommer fra, og hvor Pipaluk og Frederik voksede op.
I Grønland er der en stærk tradition for, at man lige
efter døden samles ved dødslejet, synger liget ud sammen, og selv bærer kisten ud til gravpladsen.
Efter Hans-Wiggos dødsfald gik Nanna og Pipaluk i isolation i 16 dage. Hver for sig. “Det var som om, at jeg ikke kunne få luft. Jeg var nødt til at holde mig på maven bare for at vide, at jeg havde den,” fortæller 70-årige Nanna om isolationen.
Nanna ligger i sit soveværelse, hvor hun mærker savnet af Hans-Wiggo mest. Ingen ved, hvem der smittede HansWiggo med covid-19, eller hvor det skulle være sket. Måske blev han smittet, da han var på indkøb i Stark. Måske har familien selv smittet ham eller måske på hospitalet, da han var til en undersøgelse før en planlagt operation.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
Nannas have i Næstved.
Da de første nyheder om covid-19 for alvor begyndte at sprede sig, vidste familien, at Hans-Wiggos lunger var sårbare. Han havde i forvejen en sjælden lungesygdom, lungefibrose, og var i covid-19-kategorien “særlig udsat”. Efter Hans-Wiggos død valgte familien at vente med at sænke urnen, til Danmark åbnede op. De ønskede, at mange mennesker skulle kunne deltage, så man sammen kunne tage ordentligt afsked. Det ville være i Hans-Wiggos ånd.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
Sønnen Frederik er endelig kommet hjem fra Spanien, fire måneder efter Hans-Wiggos dødsfald. Han havde ikke set sin mor eller sin søster i et halvt år. 40-årige Frederik bor i Alcalá de Henares i Spanien, hvor 750 mennesker på dette tidspunkt er døde af covid-19.
Frederik bærer Hans-Wiggos urne med rank ryg og hovedet løftet mod Herlufsholm kirke, hånd i hånd med sin seksårige søn, Viggo.
Frederiks spanske hustru, Eva Garcia, går med deres døtre, treårige Rita og otteårige Harriet.
130 mennesker ankommer til mindehøjtidelighed og gravøl. Få har meldt afbud af frygt for covid-19.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
“Hans Wiggo ville ikke kunne acceptere, hvis vi bukkede under af hans bortgang. Far ville altid fremad”, siger 43-årige Pipaluk om sin far, der var tidligere olympisk kajakroer, håndværker og entreprenør. Hun besøgte ham den 19. marts på Roskilde Sygehus. “Far talte uden at have luft, men han strålede alligevel af liv. Han vidste, at hans handlinger og ord havde konsekvenser for os”, siger Pipaluk. Kl. 23.58 døde Hans-Wiggo. Mellem kl. 21 og 21.30 samme aften havde Nanna og Hans-Wiggo talt sammen på Facetime. Deres sidste ord til hinanden blev: “Jeg elsker dig. Sov godt”.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
Roligt fører Nanna, Pipaluk og Frederik urnen ned i jorden på Herlufsholm Kirkegård, fem måneder efter Hans-Wiggos dødsfald.
Lige over hullet siger Pipaluk “Stop!”. Hun bukker sig ned, kysser urnen og sin far en sidste gang.
En for en kommer mennesker hen til stedet, hvor det sidste
af Hans-Wiggo jordiske liv netop er blevet placeret. Nanna får kram, og hendes 73-årige søster, Anna Thomsen, trodser corona-virussen og kysser hende på kinden.
Præsten, Henning Marcher, fortæller de fremmødte om en stærk, elskværdig mand, der altid satte familien først.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
19. september, præcist et halvt år efter, at Hans-Wiggo døde. Om morgenen fælder Nanna mange tårer. Om aftenen er der høj latter sammen med hendes gamle veninder fra kostskolen.
Nanna er rejst til Nuuk for at besøge sine veninder og Pipaluk, som er flyttet tilbage. Veninderne
er over 70 år, og har kendt hinanden siden de var 12-14 år.
“Du ser godt ud, Nanna, men har du tabt dig?”, siger en af veninderne.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
Himlen i Grønland. I 1970 flyttede Hans-Wiggo hertil. Tre år senere skulle han retur til Danmark. Kort tid før mødte han Nanna til eftermiddagsjazz i Nuuk.
“Han kiggede så meget på mig, at jeg spurgte, om han ville sidde ved vores bord,” fortæller Nanna. De blev livspartnere i præcis 47 år og en dag. Før virussens udbrud begyndte Nannas finger med vielsesringen at gøre ondt. Den var blevet for lille. I 45 år havde den aldrig været af hendes finger.
Hun fortalte Hans-Wiggo, at det var et dårligt tegn. To måneder efter døde han.
Hans-Wiggos livsmotto var: “Et levet liv er værd at dø for”.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Mikkel Hørlyck / fotojournaliststuderende, DMJX
Et levet liv er værd at dø for
”Man kunne ikke lade være med at dele hans glæde. Hans-Wiggo elskede god mad og sjove mennesker omkring sig,” siger Nanna. På billedet siger hun på gensyn til Pipaluk efter 12 dages ferie i Grønland, syv måneder efter Hans-Wiggos dødsfald. Kort før Hans-Wiggo døde, sagde han til Nanna, at han vidste, hun vil kunne klare sig på sin videre rejse uden ham. “Han har været det bedste menneske, man kan følges med i 47 år”, siger Nanna.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
Brasilien er blandt de absolut værst ramte lande af covid19 krisen. Næsten 200.000 mennesker er døde af virussen. Over 7,5 millioner er blevet smittet, og i de fattige og tætbefolkede favelaer i São Paulo er det op til halvdelen af alle mennesker, der har måttet lide af den invaliderende epidemi, som deres egen præsident Bolsonaro har negligeret som “en lille influenza”.
Kirkegården Vila Formosa i São Paulo er blandt Latinamerikas største og stedet, hvor mange af byens ofre for covid-19-virussen bliver begravet. Men graverne har svært ved at følge med, og dødstallene blot stiger og stiger. Nye områder af kirkegården tages i brug, og gamle grave bliver taget op, så pladsen kan bruges igen, når næste hold af ligvogne ankommer med virussens seneste ofre.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
Balbina de Paula Santos, 99, bor med sin datter i et hus i Campo Grande. Til trods for sine 99 år har hun været sund, rask og klar i hovedet indtil for omkring en måned siden, hvor hun begyndte at hoste og vise andre af covid-19-symptomerne.
Ambulancelægerne fra Samu (Emergency mobile care service) tager hende nu med til et hospital i byen.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
En sygeplejerske hjælper en patient med covid-19 på intensivafdelingen under Hospital Geral do Mandaqui i São Paulo.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
Leonardo Runyo, 35, står iført beskyttelsesdragt midt i en favela, hvor han og andre frivillige tester beboerne for virus.
120.000 mennesker lever tæt sammen i favelaen Paraisópolis midt i São Paulo.
Hele 49 % af befolkningen her har eller har haft covid-19 ifølge studier. Det er næsten 60.000 mennesker i midten af en millionby.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
Et indendørs sportsstadium er midlertidigt lavet om til et nødhospital for at kunne håndtere den enorme stigning af behandlingskrævende covid-19-patienter i bydelen. Stedet er nu omdøbt Hospital de Campanha Pedro Dell'Antonia (Santo Andre) og har 100 sengepladser.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
En sygeplejerske lægger sin hånd på panden af en kritisk syg covid-19-patient, der ligger på intensivafdelingen på Hospital Geral do Mandaqui i São Paulo.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Brasilien overladt til pandemien
En ung mand fra São Paulo favelaen Paraisópolis har meldt sig frivilligt til at teste sine medborgere for covid-19 og står nu iført sikkerhedsdragt og visir og kigger ud over det tætbebyggede område.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Ronald Apaza lægger hånden på kisten, hvori hans far Simon Apaza, 81, ligger. Død af covid-19. De sørgende søskende fortæller om en fantastisk og kærlig far. En søjle for hele familien, der indtil for blot to uger siden kunne gå rask og rørig rundt. Så gik det stærkt, og hele familien har stadig svært ved at forstå, hvad der er sket.
Inden de går, kigger Ronald over på et par nye grave, hvor der ikke ligger blomster. Han tager to roser fra sin fars grav og lægger en på hver.
“Det er, som om de ikke har en familie”, siger han.
“Men et eller andet sted er der altid en, som tænker på en”.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Guds Mirakel på Fjerde Sal
På Cypern venter Stella på afgørelse af sin asylansøgning. Det er en tilværelse i uvished, hvor forandring kræver velvilje fra andre. En lejlighed bliver med Guds hjælp symbolet på genfunden selvstændighed, men i limbolivet
på den sandfarvede ø er lykken desværre kort og ventetiden lang. Tiden skal gå, og selvom flygtige venskaber og frivilligt arbejde fylder tiden, så fylder det ikke tomheden.
Stella flygtede fra den truende borgerkrig i Cameroun til middelhavsøen Cypern i 2018. I to tumultariske år har hun ventet på at blive anerkendt som flygtning, så hendes liv kan starte igen. Stella er ikke hendes rigtige navn.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
På altanen siger Stella et sidste farvel til den lejlighed, der i to måneder var hendes hjem. Hendes Gudsmirakel. I morgen skal hun være ude. Hendes udlejer har trodset den 1-årige kontrakt. Han smider hende ikke på gaden eller tilbage til flygtningelejren. I stedet rykker han hende til en lejlighed, der er gammel, slidt og i stykker. Til samme pris. Han er cypriot, hun er asylansøger. Sagen er tabt på forhånd, og Stella må kæmpe for bare at få 24 timer til at flytte.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
Forbindelsen til Stellas hjemby er så dårlig, at hun må nøjes med talebeskeder. Moderens skrattende fransk blander sig med det græske talkshow, der kører på fjernsynet. Det står altid tændt, for ellers larmer stilheden
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
Siden hun var to, har Stella fået lavet sit hår. Det er ikke kun en praktisk ting, for det er også en måde at udtrykke sig på. Denne gang er fletningerne mørke, ligesom hendes naturlige afro. Til vinter må der farver til. Helst pink, måske blå.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
De to kurdiske søstre har fået tilladelse af deres far til at gå en aftentur på strandpromenaden med Stella. Hun er tæt med dem. Det er hun ikke med mange, for dem, hun kendte, har efterhånden fået svar på asylansøgningen og er rejst videre ind i EU.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
Frivilligt arbejde er hjørnestenen i Stellas hverdag. Hos organisationen Oasis er hun med til at dele mad og tøj ud til flygtninge. Hun lægger også ører til, når nogen har brug for det, men det koster kræfter at bære på andres byrder.
(Billede 6 i serie på 8)
Foto: Rikke Kjær
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
Byen larmer uberørt under hende. Udsigten fra den nye lejlighed er næsten den samme, men for Stella føles den fremmed. Om lidt skal hun til græskundervisning, for livet går videre, og der er ikke tid til selvmedlidenhed.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/fotojournaliststuderende, DMJX
Guds Mirakel på Fjerde Sal
Når solens varme aftager og turisterne går hjem, lister Stella til stranden.
Mens himmel og hav går i ét, letter vandet hendes tunge sind.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Danske Hverdagsbillede (vinder)
Emilie Lærke Henriksen/fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/Dagbladet Information
Flere anbragte børn skal have en uddannelse
Flere anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse i 2020. Sådan lød det politiske mål i 2014. Siden er statistikkerne gået den forkerte vej.
16-årige Johannes Nadim Winkel er dog en undtagelse.
Johannes Nadim Winkel har aldrig kendt sin far, og hans mor døde for ni år siden af kræft.
Siden har han været anbragt i netværkspleje hos sin mormor. Johannes har deltaget i et læringsforløb for anbragte børn og kom i
9. klasse på efterskole i Lunderskov og fandt et helt nyt fællesskab med 169 andre unge.
Årets Danske Hverdagsbillede (2. pris)
Marius Renner Christensen/fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/Politiken
Linda og Kaj skal aflive 45 tons raske mink for at bremse corona I midten af oktober skal Linda og Kaj Christensen, som nogle af de første minkavlere, aflive deres raske minkbestand. Det skyldes regeringens beslutning om, at alle mink i en radius af 7,8 kilometer fra en corona-smittet minkfarm ved området nær Gjøl i Nordjylland skal slås ned. På farmen står de selv for aflivningen sammen med hjælperen Gert Nielsen. Gennem 20 år har minkavl været deres levebrød. Linda vidste ikke på daværende tidspunkt, at de bare var nogle af de første, og at det nok var et endegyldigt farvel til deres erhverv. De havde planer om at købe et nyt hold mink, når det igen blev tilladt at avle. Sådan blev det ikke. Få uger senere blev deres skæbne symptomatisk for alle landets minkavlere. Beslutningen blev taget grundet en frygt for, at en kommende corona-vaccine ikke ville virke, efter at man havde fundet en muteret virus blandt de smittede mink.
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Covid-19 har i 2020 smittet over 7,5 millioner brasilianere og sendt næsten 200.000 i døden. Mange plejehjem er lukket for pårørende, og personalet har strikse ordrer om at begrænse al fysisk kontakt.
I fem måneder har de ældre på plejehjemmet ‘Viva Bem’ således måttet klare sig uden hverken familiebesøg eller kærtegn. Lige indtil den dag, hvor personalet fik fat i et coronasikkert plasticforhæng med ærmer.
Og når der ingen pårørende var, stod frivillige og personalet selv klar – for “alle fortjener at få et godt kram”.
85-årige Rosa Luzia Lunardi omfavnes af sygeplejerske Adriana Silva da Costa Souza.
(Billede 1 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Maria Augusta Mendes, 89, omfavnes af Alex de Gama, som er én af de frivillige, der hjælper de mange ensomme på plejehjemmet ‘Viva Bem’.
(Billede 2 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Alzira Silva, 100, møder for første gang i fem måneder sin datter Dulcineta da Silva.
(Billede 3 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Dorival dos Santos, 86, omfavnes af sin svigersøn Marivaldo Lopes dos Santos.
(Billede 4 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Djanira Nunes Da Silva, 81, krammes af Geraldo Gordo, som er én af de frivillige, der hjælper de mange ensomme på plejehjemmet ‘Viva Bem’.
(Billede 5 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Mads Nissen / Politiken
Første kram i fem måneder
Hermes de Souza Lima, 75, omfavnes af Felipe Camargo, 27, som er én af de frivillige, der hjælper de mange ensomme på plejehjemmet ‘Viva Bem’.
(Billede 6 i serie på 6)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Ellebæk “egner sig slet ikke til mennesker”, mener Europarådets Torturkomité. I januar kom de med en uhørt kritisk rapport om fængslet for afviste asylansøgere.
Udlændingecenter Ellebæk ligger i Nordsjælland mellem Allerød og Birkerød.
Det er etableret i bygninger, som tidligere har været en del af Sandholm Kaserne, og er nabo til Center Sandholm.
Isolationscelle
Ellebæk er formelt set ikke et fængsel, men fungerer sådan. De afviste asylansøgere har ikke gjort noget kriminelt, men myndighederne frygter, at de går under jorden. På mændenes afdeling er forholdene miserable.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Udsigten fra en isolationscelle
Udlændingecentret har 136 pladser og modtager udlændinge, der er frihedsberøvede efter udlændingelovens regler.
De indsatte er som udgangspunkt ikke frihedsberøvede på grund af kriminalitet, men fordi de ikke vil rejse hjem, selv om de har fået afslag på asyl.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Isolationscelle
Ellebæk “egner sig slet ikke til mennesker”, mener Europarådets Torturkomité. I januar kom de med en uhørt kritisk rapport om fængslet for afviste asylansøgere. FOTO: MIRIAM KRISTINA
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
På nær 2 x 30 minutter om dagen, hvor de kan komme på gårdtur, tilbringer mændene dagene på fængselsgangene.
Når man taler med dem, siger de, at de bliver sindssyge af at være her, og de kan ikke forstå, at de er i fængsel, da de ikke har gjort noget kriminelt. En beboer havde været her i halvandet år, men i gennemsnit opholder de indsatte sig her i omkring en måned.
(Billede 4 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Ellebæk “egner sig slet ikke til mennesker”, mener Europarådets Torturkomité. I januar kom de med en uhørt kritisk rapport om fængslet for afviste asylansøgere.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Ellebæk “egner sig slet ikke til mennesker”, mener Europarådets Torturkomité. I januar kom de med en uhørt kritisk rapport om fængslet for afviste asylansøgere.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Modsat almindelige kriminelle i danske fængsler har de ikke fællesrum og ikke noget køkken, kun de nedslidte
gangarealer. De er nødt til at spise på værelserne, hvor der står uvaskede tallerkener og lugter af gammel mad. Når mændene ikke har noget fællesrum, er det, fordi der ikke er plads. Overbelægningen har været så stor, at det er umuligt. Derfor er de også nødt til at sidde inde på deres værelser og spise.
(Billede 7 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard / Politiken
Udlændingecenter Ellebæk
Ellebæk “egner sig slet ikke til mennesker”, mener Europarådets Torturkomité. I januar kom de med en uhørt kritisk rapport om fængslet for afviste asylansøgere.
(Billede 8 i serie på 8)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Flygtningestrømmen i 2015 fik EU’s asylregler til at kollapse og medlemslandene til at slå ring om sig selv. Pigtrådshegn, tåregas og asylstramninger kunne dog ikke stoppe mennesker på flugt fra krig, undertrykkelse og fattigdom.
Det er nu lykkedes EU at minimere strømmen af flygtninge og migranter ved blandt andet at indgå økonomiske aftaler med Tyrkiet og Libyen.
De, der stadigvæk når Europa, er uønskede. De må hver dag kæmpe for at krydse landegrænser og overleve i usle flygtningelejre for at kunne søge asyl i et land, der måske kan opfylde deres drøm om et trygt og godt liv i Europa.
En tidlig morgen tager en flygtningefamilie chancen og kravler under det kontroversielle grænsehegn, som Ungarn er ved at opføre på grænsen til Serbien. Pigtråden fanger den lille piges hår, så det koster dyrebare sekunder at få hende fri. Manden, der holder hegnet, når ikke med, inden de ungarske grænsevagter er på
pletten, men tager chancen og kommer over en time og tyve minutter senere.
Det gælder om at undslippe politiet og dermed registreringen og fingeraftrykkene, der i princippet vil tvinge dem til at søge asyl i Ungarn.
Röszke, Ungarn/Serbien 27.08.2015
(Billede 1 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Tre børn er opløst i gråd, da en overfyldt gummibåd ankommer til en af Lesbos’ nordlige strande, og frivillige prøver at hjælpe dem i land. Det er nu syv dage siden, de sammen med deres forældre flygtede fra Kirkuk i Irak. Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR har mere end en million flygtninge og migranter i 2015 søgt til Europa. 18.10.2015
(Billede 2 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Efter at Ungarn lukker af for flygtninge og migranter med et grænsehegn, hober de sig op på den serbiske side af hegnet ved landsbyen Horgoš. En gruppe vrede unge kaster sten mod grænsebetjentene, hvilket får dem til at trække sig lidt tilbage. Det rygtes, at grænsen er blevet åbnet, så nu strømmer også familier med børn og ældre mennesker op mod politikæden i håb om at blive lukket ind i Ungarn. Med ét bliver området pakket ind i tåregas, og politikæden rykker hurtigt frem og slår på alt og alle. Der opstår kaos. Folk bløder, skriger og falder oven i hinanden, når de prøver at løbe væk. 16.09.2015
(Billede 3 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
I en tidligere køleskabsfabrik i byen Bihac i Bosnien-Herzegovina driver FN’s migrantorganisation IOM en lejr, som i øjeblikket huser omkring 2.200 flygtninge og migranter – ca. 1.700 er enlige unge mænd. De bor i store telte, der er slået op i fabrikkens haller. De fleste vil vente med at krydse grænsen til Kroatien illegalt og gå videre mod Italien, fordi vinteren har sat ind. Nu er det for koldt og for farligt. 15.12.2018
(Billede 4 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
I en gade bag ved flygtningecenteret i bydelen La Chapelle i Paris har en gruppe flygtninge og migranter slået lejr. De håber alle på, at der bliver plads til dem inde i centret, hvor der er mad, rindende vand og tag over hovedet.
De fem unge mænd omkring bålet er fra Afghanistan og Sudan. De har alle sammen været flere år i Europa, og de har alle sammen fået afslag på asyl i henholdsvis Sverige, Tyskland og England. Nu håber de på, at de franske myndigheder vil se anderledes på deres sikkerhedssituation og give dem asyl i Frankrig. 12.03.2018
(Billede 5 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
En gruppe på fem drenge fra Eritrea sniger sig ind i en fragtbil på en tankstation i udkanten af den franske havneby Calais.
De håber, at fragtbilen vil tage dem til England via tunnelen, der går under Den Engelske Kanal, eller med en af de mange færger, der sejler døgnet rundt. Drengene ved godt, at de sandsynligvis bliver opdaget i et kontroltjek, inden de forlader Frankrig. De gemmer derfor en i gruppen ekstra godt af vejen i bilen. Hvis blot én slipper afsted, er det en succes. Man skal være på engelsk grund for at kunne søge asyl i landet. Drengene må derfor prøve igen og igen. 05.02.2017
(Billede 6 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
I Moria-lejren på Lesbos bor der i øjeblikket omkring 5.000 mennesker under meget primitive forhold i og omkring den officielle lejr, som er indrettet til godt 2.800 mennesker.
Det er ikke unormalt at skulle vente et år eller mere på at komme til interview, så ens asylsag reelt kan komme i gang. I den improviserede del af lejren også kaldet ’Junglen’ mødes en gruppe afghanske mænd hver aften til bøn. Det er imam Seead Enajatollh Hossini, der leder bønnen akkompagneret af den syngende ti-årige dreng Mahdi Mohammadi.
17.06.2019
(Billede 7 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
29-årige Ahmad Hadi fra Irak prøver at komme til Italien ved at følge Balkanruten via Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Slovenien. Han fortæller, at han har været i Kroatien mere end 20 gange, og han er blevet taget hver gang. Han har fået mange bank af grænsevagterne og mange knubs af at bevæge sig igennem det uvejsomme terræn i de kroatiske skove. Nu restituerer han i en flygtningelejr i byen Velika Kladusa i det nordvestlige Bosnien-Herzegovina inden næste forsøg. 16.12.2018
(Billede 8 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Midt ude på Middelhavet er en flygtningebåd punkteret. Kaos opstår. To redningsbåde fra det tyske NGO-fartøj Sea-Watch 2 er på stedet, men en af dem bliver så overfyldt af desperate flygtninge, at den er tæt på at kæntre. I vandet forsøger en gruppe mennesker at bevare roen og holde sig oven vande.
Liget af en druknet gravid kvinde driver rundt mellem dem. Sea-Watch-folkene redder omkring 120 mennesker ombord på SeaWatch 2 og bjærger også liget af den druknede kvinde. Mere end 3.100 mennesker dør eller meldes savnet på Middelhavet i 2017 ifølge FN’s migrationsorganisation IOM. 10.06.2017
(Billede 9 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
I den græske havneby Patras har 700 flygtninge og migranter slået lejr i gamle fabriksbygninger over for havneområdet. De fleste er unge mænd fra Afghanistan.
Døgnet rundt prøver de at snyde havnepolitiet og nå frem til de lastbiler, der er blevet sikkerhedstjekket og nu holder på et lukket område på kajen og venter på at køre om bord på en af de mange færger til Italien.
En gruppe unge mænd er ved at forcere det sidste hegn ind til området. Lykkes det, er det ikke let at gemme sig i lastbilerne uden at blive opdaget. Men drømmen om Italien er stærk, så de unge mænd prøver igen og igen. 26.04.2018
(Billede 10 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Et par hundrede meter nede ad en grusvej tæt på Moria-lejren på den græske ø Lesbos har en lokal bonde monteret en vandslange på et hegn og forsynet den med en tænd/sluk-funktion.
Her kommer mange unge mænd og vasker sig i det kolde vand. Efter en tur under vandslangen vrider en kurdisk mand fra Irak med klaprende tænder sine hullede underbukser, tager dem på igen og går tilbage til lejren. 25.01.2018
(Billede 11 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
29. februar annoncerer præsident Erdogan, at Tyrkiet vil åbne sine grænser mod Grækenland. Titusindvis af flygtninge og migranter, der opholder sig i Tyrkiet, søger mod landets nordvestlige grænse. Men grækernes grænsebom er nede, og de fleste flygtninge strander ved grænseovergangen Pazarkule og forskellige steder i udkanten af byen Edirne.
To søstre på 8 og 10 år leger i et improviseret telt, som en syrisk familie har slået op i en park. Faren tør ikke at opgive børnenes navne. Efter nogle uger har alle forladt området, og Grækenland kan rapportere, at de har holdt EU’s ydre grænse. 05.03.20
(Billede 12 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Efter at Ungarn i 2015 opførte et grænsehegn, har flygtninge og migranter, der søger mod Nordog Vesteuropa ad Balkan-ruten, måttet finde nye veje.
Mange tager til Bosnien-Herzegovina for at krydse grænsen til EU-landet Kroatien. I det øjeblik Hekmatollah lander i Kroatien på den anden side af åen, kommer kroatiske grænsebetjente løbende mod ham.
Han hopper hurtigt tilbage til sin kone Zoleykha, der står med deres yngste søn på fem måneder i en bæresele. De løber derefter med deres 6 børn og et andet afghansk par tilbage ind i Bosnien. Det var familiens 36. forsøg på at krydse grænsen. 08.12.20
(Billede 13 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Læger uden Grænser anslår, at ca. 35 % af de 20.000 mennesker, der i øjeblikket bor i Moria-lejren, er børn.
Zaynab Aboud er fem år og flygtede med sine bedsteforældre fra det krigshærgede Idlib i Syrien.
Hendes mor døde ved en bombeeksplosion, da Zaynab var tre måneder gammel. Hendes far er allerede flygtet til Tyskland, så det er der, hun skal hen med bedsteforældrene. De har boet her i lejren i fem måneder. 11.03.2020
(Billede 14 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken
Drømmen om Europa
Natten til 9. september udbryder en voldsom brand i Moria-lejren på Lesbos, som får de fleste beboere til at flygte. Halvandet døgn efter opstår der stadig nye brande i lejren, og sidst på dagen er stort set alle improviserede huse, telte og beboelsescontainere blevet ædt af flammer.
De sidste af lejrens beboere redder, hvad de kan, inden de forlader de brændende ruiner. De omkring 12.000 mennesker, der bor i Europas største lejr for flygtninge og migranter, må nu bo på gaden, mens myndighederne og UNHCR opretter en midlertidig teltlejr på et militært område i udkanten af Mytilini.
10.09.2020
(Billede 15 i serie på 15)
Årets Lange Indslag, tv/web (vinder)
Anders Albjerg / TV 2 Danmark
Efter at have levet i Islamisk Stat i flere år er Sara og hendes to børn fanget i al-Hol-lejren i Syrien.
Mormoren Habibeh holder en mørkeblå flyverdragt op foran sig på hotelværelset i den irakiske by, Erbil. Den skal nok passe, siger hun. Men hvis den er for stor så gør det heller ikke noget.
Hotellet i Irak er Habibeh og datteren Samiras første stop på deres rejse til Syrien og en kurdisk kontrolleret fangelejr, hvor der sidder kvinder og børn som har været sammen med Islamisk Stat.
De er rejst i håbet om at finde Sara, Habibehs ældste datter.
Årets Lange Indslag, tv/web (2. pris)
Casper Dalhoff / Morgenavisen Jyllands-Posten
61-årige Kurt Rasmussen blev i april indlagt med covid-19 på Regionshospital Horsens. Hermed begyndte en kamp mod døden og et langt sygdomsforløb. Kurt blev lagt i respirator og på trods af dialyse og køleplader på huden lykkedes det ikke at nedbringe hans temperatur på 41,7. I et sidste forsøg på at redde Kurts liv, blev han overflyttet til Aarhus Universitetshospital. Efter seks uger på intensiv blev Kurt taget af respiratoren, erklæret coronafri og overflyttet til en sengeafdeling. Herfra startede et liv med genoptræning i håb om at komme tilbage til livet, som han kendte det igen.
Årets Korte Indslag, tv/web (vinder)
Anders Merrald / freelance / Politiken
Ændrer digitale skønhedsfiltre, hvordan vi ser os selv?
Smartphoneskærmen byder på helt andre muligheder for at pynte sit udseende end det traditionelle af slagsen. Og for mange er 'beautyfiltre' uundværlige. Her fortæller fem teenagere om forskellen mellem det gamle og det nye spejl.
Årets Korte Indslag, tv/web (2. pris)
Emilie Lærke Henriksen / fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Dagbladet Information & Marius Renner Christensen / fotojournaliststuderende, DMJX / Politiken
“Jeg er bange for at dø" er en kort dokumentar om psykisk sårbarhed under Covid-19 pandemien. Mange med psykiske lidelser har mistet hverdagens velkendte rutiner, holdepunkter og tilbud i psykiatrien. Line Rosengaard Carlsen lider af OCD, bakterieangst, dødsangst og præstationsangst som alt sammen bliver værre i takt med den stigende smitte og hjemmeundervisning. Line har isoleret sig med sin kæreste Malthe Morten i deres 3-værelses lejlighed i Aarhus. Med støtte fra Malthe forsøger hun at klare sig gennem hverdagen, mens både hendes tilstand og pandemien ser ud til at blive værre og værre.
Årets Visuelle Indslag, tv/web (vinder)
Jonas Skovbjerg Fogh/freelance
Johns familie blev slået ihjel under folkedrabet i Rwanda i 1994. Hans kones far deltog i nedslagtningerne. Parret bor nu side om side med gerningsmænd fra folkedrabet. Pasifique er turistguide og tiltrækker gæster til “landet med de 1000 bakker”. Dusenge er enlig mor, går i gymnasiet og drømmer om at blive journalist.
I Rwanda Rising kan du undersøge 3 rwanderes liv, håb og ambitioner. Du skal så beslutte, hvordan de mange millioner dollar Rwanda årligt modtager i bistand skal prioriteres. Hvad er vigtigst for at skabe et godt samfund? Fred og forsoning? Økonomisk vækst? Uddannelse?
Årets Visuelle Indslag, tv/web (2. pris)
Anders Merrald / freelance / Politiken
Når folk bliver isoleret fra omverdenen, bliver begrebet tid pludselig sat i perspektiv. Timevis af tilbragte stunder inden for hjemmets vægge giver anledning til refleksion og alternative måder at være sammen på – men frygten og uroen kan være svære at undslippe, og længslen efter menneskelig kontakt har med atomfart indprentet sig i vores bevidsthed.
I denne digitale fortælling tager Politiken dig med ind bag ruderne hos 20 beboere i et lejlighedskompleks på Amager. Til et hverdagsliv, der ligger milevidt fra det, vi alle sammen levede i før 11. marts 2020, hvor Danmark lukkede ned.
Årets Pressefoto 2020
Udstillingen blev på grund af situationen med coronasmitte åbnet ved en livestreamet prisuddeling på Det kongelige Bibliotek, København, en fysisk udstilling på Naturama i Svendborg samt ved projektion på bygninger i Fredericia og København.
164 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 2.622 fotos og 37 tv/web-produktioner
Dommere:
Assa Rytter (tv/web), dokumentarist
Claus Bjørn Larsen (foto), pressefotograf
Jonathan Malat (tv/web), ledende fotograf på TV 2 Fyn
Maria Fonfara (foto), fotojournalist
Morten Fauerby (tv/web), fotojournalist, kreativ direktør og medejer af Montgomery
Tina Enghoff (foto), billedkunstner
All projects