Årets Pressefoto 2023
Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
Siden 2020 har klimaaktivister besat en lille landsby i det vestlige Tyskland kaldet Lützerath. Det skete, efter den tyske regering tillod en udvidelse af den brunkulsmine, der grænser op til landsbyen. Udvidelsen betyder, at Lützerath skal jævnes med jorden for at udvinde kullet.
I starten af 2023 begyndte myndighederne at fjernefolk fra området for at starte udgravningen. Tusindvis af mennesker fra hele verden rejste til Lützerath for at beskytte landsbyen. I ugevis førte det til voldsomme sammenstød mellem politiet og klimaaktivisterne.
Langs minen har kampklædt politi forskanset sig for at sikre, at ingen slipper igennem. De seneste uger har voldsomme sammenstød mellem aktivister og politi fundet sted på disse marker.
Årets Pressefotograf (kollektion)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
SPØGELSESFOLKET: Wandjo Emmanuel sidder på en træstamme i skoven med sine venner, de tilhører alle generationen af Bakaer, der aldrig har oplevet det gamle liv i skoven. De af deres bedsteforældre, der stadig lever, kan huske livet i de store skove, hvordan man forlod tusmørket i underskoven, honningjagten i de høje træer og den traditionelle vandring mellem bopladser – i årene efter Camerouns løsrivelse fra den franske kolonimagt. De kan huske, hvordan man gik fra at kende skoven, at færdes og leve i den med stolthed, til de nu er vidner til, at overgangen mellem det gamle og det nye liv er mislykkedes.(Billede 1 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
MANGEL PÅ FÆNGSELSBETJENTE: I Nyborg Fængsel er antallet af fængselsbetjente halveret de seneste 15 år. Det har store konsekvenser for både indsatte, personale og samfundet, fortæller Mathias, der er fængselsbetjent i det lukkede fængsel. I en celle vidner et mørkt læderbælte med hylstre til håndleddene om, hvilke situationer fængselsbetjentene også skal kunne håndtere. “I starten kunne det være lidt voldsomt at se en indsat blive bæltefikseret,” siger han med øjnene fæstnet på madrassen. “Men det er jo kun noget, vi gør, så de ikke ender med at skade sig selv eller andre. I virkeligheden er det nok det mest barmhjertige, man kan gøre i sådan en situation.” Før i tiden anerkendte systemet ikke, at de indsatte i fængsler som Nyborg Fængsel også kunne lide af psykisk sygdom, fortæller Mathias. (Billede 2 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
NÅR VANDET KOMMER: Den sidste store oversvømmelse i 2018 smadrede de yderste rækker af huse i byen Saint-Louis i Senegal. De mennesker, der blev hjemløse, da den store bølge kom, er nu blevet forflyttet til en gold by af plastikhuse, der er klappet op som en slags flygtningelejr for de internt fordrevne på en stribe land bag byens lufthavn. Khady Ndiaye er en af dem, som er blevet hjemløs og dermed forflyttet. Hun er 29 år. En spinkel, ung kvinde. Hun bor i lejren uden kontakt til havet og uden en chance for at leve sit normale liv. (Billede 3 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
ET ÅR I HELVEDE: Ambulancelægen Artem Dontju behandler en ældre kvinde i hendes hjem i Kivsharivka nær frontlinjen i Ukraine. Hun klager over smerter i brystet. Byen var under russisk kontrol, men er nu tilbage på ukrainske hænder, men man kan stadig høre fronten og byen bliver hyppigt bombet med artilleri. Efter et års intens krig er rejsen gennem den befriede del af den østlige Kharkiv-region en rejse ind i en fortælling om ødelæggelse og rå vold. Russerne efterlod sig et spor af torturfængsler og massegrave, smadrede hospitaler og nedbrændte hjem. Efter den storstilede modoffensiv i efteråret 2022 er store områder igen på ukrainske hænder. Nu prøver de lokale at genopbygge tilværelsen, mens de overvejer, hvad de skal gøre, hvis russerne vender tilbage. For lyden af artilleri er endnu en gang blevet den baggrundsrytme, som livet leves til. (Billede 4 i kollektion på 5)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
NÅR VANDET KOMMER: En ung mand sidder foroverbøjet i vandkanten. Mange drømmer om at finde lykken og et nyt liv i Europa. Dårligt byggede både med kurs mod de kanariske øer. Mange når aldrig frem. De druknede forsvinder, og ingen fører regnskab. På stranden nord for Saint-Louis har man begravet strandvaskere i det hvide sand og markeret graven med net og plastikposer. I en af gravene ligger der en torso og et hoved fra en mand. I en anden resterne af en stor dreng, hvis ansigt er fortæret af havets dyr. De døde skyllede i land for nylig. Begravet af brandmænd fra byen. De fleste ved, at de ligger der, men få taler om det. (Billede 5 i kollektion på 5)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
LÆNGE LEVE LÜTZERATH: Siden 2020 har klimaaktivister besat en lille landsby i det vestlige Tyskland kaldet Lützerath. Det skete, efter den tyske regering tillod en udvidelse af den brunkulsmine, der grænser op til landsbyen. Udvidelsen betyder, at Lützerath skal jævnes med jorden for at udvinde kullet.
I starten af 2023 begyndte myndighederne at fjerne
folk fra området for at starte udgravningen. Tusindvis af mennesker fra hele verden rejste til Lützerath for at beskytte landsbyen. I ugevis førte det til voldsomme sammenstød mellem politiet og klimaaktivisterne.
Langs minen har kampklædt politi forskanset sig for at sikre, at ingen slipper igennem. De seneste uger har voldsomme sammenstød mellem aktivister og politi fundet sted på disse marker. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
Et gisp går gennem gruppen af aktivister, da de første pludselig bryder igennem politibarrieren. Det starter en kædereaktion, og hurtigt har hundredevis af aktivister kurs mod minen. De vil bruge deres kroppe som et skjold for at forhindre udgravningerne. Det kuperede terræn gør det næsten umuligt for politiet at organisere sig. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
Aktionen den 17. januar bliver en af de sidste, før aktivisterne beslutter sig for at forlade området. Lützerath hører nu fortiden til, og området bliver nu omdannet til en kulmine.(Billede 8 i serie på 8)
![]()
Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
JORDEN RYSTER UNDER TYRKIET: Det katastrofale jordskælv i Tyrkiet dræbte over 56.000 mennesker i februar 2023. Jordskælvet blev målt til en størrelse på 7,8 på richterskalaen og var det største jordskælv i landet siden 1939. De overlevende fortæller, at de ventede op til tre døgn, før der kom redningshjælp fra staten, og millioner af mennesker har mistet deres hjem. Allerede før jordskælvet gennemgik landet en historisk dyb økonomisk krise med inflationsrater, der overstiger 100 procent. Få måneder efter jordskælvet vandt Erdogan valget, mens store dele af Tyrkiet stadig lå i ruiner.
Et sted mellem to og tre millioner tyrkere blev hjemløse efter jordskælvet, der varede 90 sekunder en kold februarnat. Her ses ruiner i Antakya, som er den værst ramte by. Flere møbler og ejendele ligger stadig i de forladte bygninger, der ikke faldt sammen. Beboerne må ikke gå tilbage i deres hjem, da der er stor risiko for efterskælv. (Billede 1 i serie på 8)
![]()
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
ABORTFORTÆLLINGER: I 2023 var det 50 år siden, aborten blev fri, og danske kvinder fik ret til at bestemme over deres egen krop og eget liv. Gennem årene har abort ofte været til diskussion, men som regel har det handlet om abortgrænsen, eller om hvornår et foster egentlig er et liv. De personlige fortællinger om kvinders provokerede aborter har fyldt meget lidt til trods for, at det kan være et af de sværeste valg, man som kvinde kan stå med. I 50 år har retten til abort været fri. Det skal samtalen om abort selvfølgelig også være.
Amalie Ditzel, 27 år. Fik en abort i 2023. “Jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden og tænkte: ‘Wauw, min krop kan det her’. Jeg fortalte det til min kæreste, og hans første reaktion var også glæde. Pludselig kom alle tankerne om, hvor stort et ansvar et barn også er. Noget i mig var fuldstændig sikker på, at det ansvar, det kunne jeg sagtens tage. Noget andet var enormt bange for, at jeg ikke var klar, og det var på den baggrund, jeg valgte at få en abort. Jeg var ikke parat. Jeg vil gerne have ro i mit liv, når der kommer et barn, så det barn kan blive det vigtigste i mit liv.” (Billede 1 af serie på 8) Foto: Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Claudia Lindegaard, 33 år. Fik en abort i 2014. “Til samtalen hos abortsamrådet, der skulle afgøre, om jeg måtte få en abort, følte jeg, at jeg var til eksamen og både skulle bestå og dumpe på samme tid. Jeg følte, at jeg skulle lyve og tale mig selv dårligere. Jeg kan huske, at jeg prøvede at sige, at jeg tog ret mange stoffer, og at min familie ikke ville kunne hjælpe mig. Det føltes enormt forræderisk, fordi min familie er enormt støttende og vil gøre alt for mig, men jeg prøvede at svare det modsatte af, alt det, jeg tænkte, var vigtigt at have styr på, når man skulle have et barn.” (Billede 2 af serie på 8) Foto: Emil Ryge/freelance/
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Anonym, 27 år. Fik en abort i 2018. “Selv om der ikke er nogen, der kender min historie, vil jeg gerne dele den for at give abortdebatten flere perspektiver. De religiøse miljøer har det med at være meget lukkede, og historier som min kommer meget sjældent fra folk, som stadig er en del af det, men typisk fra folk, som har forladt det og ser tilbage med vrede. Jeg vil gerne vise, at abort er andet end frihed og kvindekamp, men at det også kan være enormt skamfuldt, og at abort stadig nogle steder bliver anset for at være meget forkert.” (Billede 3 af serie på 8) Foto: Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Lea, 41 år. Fik en abort i 2020. “Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, blev jeg lykkelig, og da jeg fortalte det til min mand, blev han ulykkelig. Så brugte vi nogle uger på at
gå i terapi, og på et tidspunkt var der et halvt døgn, hvor han sagde: ‘Okay, så gør vi det’. Men klokken halv tre om natten vækkede han mig og sagde: ‘Jeg kan ikke’. Jeg kan huske, at han sagde: ‘Jeg har det, som om jeg i forvejen er ved at drukne, og så rækker du mig et spædbarn’.” (Billede 4 af serie på 8) Foto: Emil Ryge/freelance
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Lea Jørgensen, 67 år. Fik en abort i 1976. “Jeg håber, at der i dag er en større refleksion omkring det, når man vælger at få en abort. Selv om jeg aldrig har fortrudt den, jeg fik, så tror jeg, at det dengang i 70'erne nogle gange gik lidt stærkt. Jeg ved, at det kan være rigtig farligt at sige sådan noget, for så kommer der nogen og siger, at kvinder selv skal bestemme over deres krop, og det skal de også, men det er vigtigt, at man kommer omkring alle spørgsmål, før man beslutter sig, og jeg tror faktisk, der sidder nogen, hvor det måske er gået lige hurtigt nok.” (Billede 5 i serie på 8) Foto: Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Trine Christensen, 40 år. Fik en abort i 2020. “Det var under corona, og min kæreste måtte ikke komme med til aborten. Jeg skulle have foretaget den på samme afdeling, som jeg lå på, da vi mistede lillesøster. Jeg fik to piller,
jeg selv skulle føre op. Der kom en sygeplejerske med
en samtykkeerklæring, jeg skulle skrive under på. Lige
dér blev jeg bevidst om, at det, der skulle ske, ikke kun handlede om, at jeg ikke kunne holde til at sidde med et dødt barn i armene igen. Det var også en beslutning, jeg tog, på et barns vegne, og det føltes modstridende, at jeg – en mor – traf den beslutning.” (Billede 6 i serie på 8) Foto: Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Rose Damhus, 23 år. Fik en abort i 2017 og i 2021. “For mig var det begge gange meget klart, at jeg skulle have
en abort. Jeg er sikker på, at mit liv havde set meget anderledes ud, hvis jeg have haft to børn nu. Jeg tror ikke, jeg ville have færdiggjort mine studier. Jeg forestiller mig, at de ville have indskrænket min frihed rigtig meget og gjort, at der var nogle oplevelser, jeg ikke ville kunne få. Det er ikke det, jeg har set for mit liv – at jeg skulle have børn så tidligt. Det er noget, jeg gerne selv vil vælge til, og ikke noget, der skal ske på den måde.”
(Billede 7 i serie på 8)
Foto: Emil Ryge/freelance/
Årets Portræt, Serie' (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information og Emil Ryge/freelance
Gitte Luk, 69 år. Fik en abort i 1970 inden aborten blev fri. “Det er sjældent, jeg tænker tilbage på aborten, men når jeg gør, så er det en scene ude fra toilettet, jeg ser.
Jeg sad derude sammen med min mor og havde vanvittigt ondt. Der lå en masse blod i toilettet, og det hele blev mere konkret, da jeg så, at der var et lille foster, som nok var mere et barn, end jeg havde troet. Jeg havde forestillet mig, at der kom en blodklat ud, men det var et foster på fire-fem centimeter. Min mor og jeg kiggede på hinanden. Én af os skulle jo skylle ud og trække i snoren, og det gjorde jeg så.” (Billede 8 i serie på 8) Foto: Emil Ryge/freelance
Årets Portræt, Serie (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
HVEM ER MATTIAS NÅR HAN IKKE ER ROCKSTJERNE: Mattias Kolstrup er synonym med bandet Duné. Et band med kæmpe succes i 00'erne. Men hvad gør du, når det band, du skabte med dine barndomsvenner som tolvårig, en dag stopper, som Duné gjorde i 2018. Du må opfinde dig selv. Måske for første gang, alene. Det har været Mattias Kolstrups kamp i flere år. Han står frem som sig selv, i sit eget navn med sin første plade i eget navn, Return of the Lightspeed Legend. (Billede 1 i serie på 4)
Årets Portræt, Serie (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
HVEM ER MATTIAS NÅR HAN IKKE ER ROCKSTJERNE: Mattias Kolstrup er synonym med bandet Duné. Et band med kæmpe succes i 00'erne. Men hvad gør du, når det band, du skabte med dine barndomsvenner som tolvårig, en dag stopper, som Duné gjorde i 2018. Du må opfinde dig selv. Måske for første gang, alene. Det har været Mattias Kolstrups kamp i flere år. Han står frem som sig selv, i sit eget navn med sin første plade i eget navn, Return of the Lightspeed Legend. (Billede 2 i serie på 4)
Årets Portræt, Serie (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
HVEM ER MATTIAS NÅR HAN IKKE ER ROCKSTJERNE: Mattias Kolstrup er synonym med bandet Duné. Et band med kæmpe succes i 00'erne. Men hvad gør du, når det band, du skabte med dine barndomsvenner som tolvårig, en dag stopper, som Duné gjorde i 2018. Du må opfinde dig selv. Måske for første gang, alene. Det har været Mattias Kolstrups kamp i flere år. Han står frem som sig selv, i sit eget navn med sin første plade i eget navn, Return of the Lightspeed Legend. (Billede 3 i serie på 4)
Årets Portræt, Serie (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
HVEM ER MATTIAS NÅR HAN IKKE ER ROCKSTJERNE: Mattias Kolstrup er synonym med bandet Duné. Et band med kæmpe succes i 00'erne. Men hvad gør du, når det band, du skabte med dine barndomsvenner som tolvårig, en dag stopper, som Duné gjorde i 2018. Du må opfinde dig selv. Måske for første gang, alene. Det har været Mattias Kolstrups kamp i flere år. Han står frem som sig selv, i sit eget navn med sin første plade i eget navn, Return of the Lightspeed Legend. (Billede 4 i serie på 4)
Årets Sportsbillede, serie (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
TOUR DE FRANCE: Tour de France er blandt det sidste stabile i en verden i konstant forandring. Det blev kørt, da Einstein formulerede relativitetsteorien, da Freud fornemmede underbevidstheden, da Picasso grundlagde kubismen, da Bohr forstod atomet. Det har eksisteret længere end noget nulevende menneske. Og i sommer vandt Jonas Vingegaard fra Hillerslev sin anden sejr i streg.
Tadej Pogacar angreb fra bunden af løbets sidste stigning dagen inden Paris. Vingegaard sad bag ham øjeblikkeligt. Det var en påmindelse om alt, der havde været i årets Tour de France. Dengang der kun var sekunder mellem dem. Og endnu engang spurtede Pogacar alene i mål og tog dagens sejr. Men Vingegaard endte med at kaste den gule buket. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
Første gang Pogacar og Vingegaard for alvor mødtes i et større løb var i 2018 i U23-løbet Tour de L'avenir, der kaldes ungdommens Tour de France. Tadej Pogacar vandt det hele og bemærkede næppe den to år ældre dansker, der endte på 67.-pladsen 41 minutter efter. I dag er virkeligheden åbenlyst en anden. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
Pogacar og Jonas Vingegaard forberedte sig vidt forskelligt på deres opgør i årets tour. Pogacar havde vundet enhver klassiker, han stillede op i, og med sit smittende humør og anarkistiske tråd fremstod han stærkere end nogensinde. Han gav alt til løbet og sikrede derfor Jonas Vingegaard en af de sejre, der vil blive husket længe. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
Efter mere end 62 timer og 2.607 kilometer var de adskilt af blot ti sekunder efter 15. etapes afslutning. De er deres generations bedste ryttere, og årets tour var på toppen af Mont-Blanc fortsat den tætteste og mest indædte kamp mellem ligemænd, vi har set i mange år. Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard kørte over stregen som det, de var. Ligeværdige. Skulder mod skulder. Men dagen efter stoppede sammenligningen i det øjeblik, Vingegaard kørte ned ad rampen på sin enkeltstartscykel og forandrede løbet, indtil han tronede i Paris. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
Jonas Vingegaard har ikke bare ændret målestokken i Tour de France med sine wattpræstationer og grundige omhu, men som Pogacar har ændret cykling med sit humør, er Jonas Vingegaard ved at ændre vores billede af en vinder. Nogle kan savne rovdyret i ham. De vil se ham jage. De vil se ham i vrede og frustration. De vil se ham have noget på spil. Men måske er Jonas Vingegaard løbets modigste rytter. Han står kompromisløst ved sig selv i hele verdens søgelys og bryder normerne for, hvad der er en ægte cykelrytter. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark' (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
DØDVANDE: Sådan ser vores havbunde ud. Fiskene er væk, planterne rådne og store områder af de indre danske farvande er døde. Selvom politikere og eksperter i årtier har talt om at løse problemet, blev 2023 året, hvor vores fjorde og have blev ramt af det værste iltsvind i 20 år. Førende forskere på området peger alle pilen på landbruget, som står for 60-70 % af udledningen af det kvælstof, der er den primære årsag til vores ødelagte natur under overfladen.
Als Fjord. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
ABSALONS QUEENS: Diversitet og mangfoldighed har været under pres i Danmark i 2023. Det kom bl.a. til udtryk ved et dragqueen-arrangement for børn, der skulle afholdes på Frederiksberg Bibliotek. Kritikere prøvede bl.a. via trusler at få biblioteket og de to dragqueens til at aflyse deres optræden. Debatten rasede i de danske medier mellem politikere og kulturpersonligheder. Den heftige debat fik ikke Folkehuset Absalon til at aflyse deres Drag Race, som blev afholdt en aften i april. Finalisterne har kæmpet i månedsvis for at blive klar og har øvet sig på makeuppen, dansene og sangene.
Sascha Holiday (i midten) pøver en af kjolerne. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
Danica Dimefox glæder sig til at komme i gang, men synes det har været hårdt at forberede sig til finalen. “Jeg har ikke sovet i en uge, fordi
jeg har brugt tiden på at lave mine kostumer og øve sangene.” Bag hende står ‘pit crew’ – en gruppe mænd iført speedos, der har rollen som en slags ‘nummerpiger’. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
Philipina er 18 år og den yngste deltager i finalen. Hendes dansestil er ‘High energy dancing’, fordi hun har været balletdanser på Det Kongelige Teater i 12 år. “Jeg startede med drag, fordi jeg blev inspireret af ‘RuPaul's Drag Race’. Jeg begyndte at lægge makeup og fandt ud af, at jeg i drag både kan bruge dansen og min makeup på samme tid. Drag er på et år blevet mit liv.” Philipina vandt årets dragrace og kunne tage diademet med hjem. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
Meduza tager nogle selfies og får samtidig tjekket op på, om alt sidder, hvor det skal, inden den store finale. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Andreas Hagemann Bro/freelance
Lip sync, hvor deltagerne lader som om, de synger med på en kendt sang, der bliver
spillet, er en af disciplinerne i aftenens dragrace. Her lytter Kacey Jayne en sidste gang til en af sine sange for at være sikker på, hun kan huske teksten. I baggrunden står Philipina (venstre) og Meduza (højre) fordybet i forberedelserne. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Rosaline Ben-Baruch Lange/DMJX
VRAJITOARE – RUMÆNIENS HEKSE: Interessen i romaheksene og deres evner tog til med internettets fremkomst. I dag har heksene kunder spredt ud i hele verden. De livestreamer dagligt og tusinder ser med. Og i en ellers patriarkalsk kultur har deres virke som hekse gjort dem økonomisk uafhængige fra alle mænd i deres liv. De lever nu som de frie kvinder, deres formødre ikke var.
Cassandra (fra venstre), Mihaela og Anda er i gang med at udføre et af deres daglige ritualer. De filmer ritualet og sælger det til interessede kunder. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Rosaline Ben-Baruch Lange/DMJX
Anda skærer løg, imens Mihaela forbereder kød. Josephine, Andas datter, er i køkkenet med dem. Maden er en stor del af heksenes dag, og de bruger mange timer i køkkenet. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Rosaline Ben-Baruch Lange/DMJX
Mihaela (fra venstre) Anda og Cassandra er ved at sætte en slange ud i en flod tæt på deres hjem i Mogosoaia. Det gør de, fordi de har uddrevet, hvad en kunde troede, var slanger fra hendes krop. (Billede 6 i serie på 8)
![]()
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
SPØGELSESFOLKET: Den hastige fældning af regnskoven i Cameroun har presset det oprindelig folk, Bakaerne, ud af skovene og til et tvunget liv langs de støvede veje. En acceleration af klimaforandringerne ændrer drastisk livet for mennesker såvel som dyr i området. Og de mennesker, der er afhængige af naturen for at finde føde og for at videreføre deres traditioner og liv, udfordres nu på deres basale rettigheder, mens deres hjem forsvinder omkring dem. Globalt forsvinder, hvad der svarer til 35 fodboldbaner skov i minuttet. Bakaerne er efterladt i et limbo, en brutal mellemstation mellem oprindelighed og udslettelse.
Wandjo Emmanuel sidder på en træstamme i skoven med sine venner, de tilhører
alle generationen af Bakaer, der aldrig har oplevet det gamle liv i skoven. De af deres bedsteforældre, der stadig lever, kan huske livet i de store skove, hvordan man forlod tusmørket i underskoven, honningjagten i de høje træer og den traditionelle vandring mellem bopladser – i årene efter Camerouns løsrivelse fra den franske kolonimagt. De kan huske, hvordan man gik fra at kende skoven, at færdes og leve i den med stolthed, til de nu er vidner til, at overgangen mellem det gamle og det nye liv er mislykkedes.(Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
Tawe Pélagie (tv.) og Moakio Cathérine har samlet blade, bananer og har fisket. Traditionelt set er det Baka-kvinderne, der samler, mens mændene jager. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
Skovhuggerne Kobiack Giscard (tv.) og Angoula Eric går på stammen af det træ, de netop har fældet. I skoven er der stille, dyrene holder sig væk, kun de hæse skrig fra lyden af motorsave høres overalt mellem stammerne. Fra skovarbejderne har klargjort deres motorsave, til de har nedlagt ét af de store gamle træer, går der ikke mange minutter. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
Bakaen Itoko Cédric læner sig tilbage i kanoen og lader sig drive med strømmen. Det er her i lysningen i skoven, at bakaerne fra den lille landsby Dissassue fisker og fanger rejer i den plørede flodbund. Lige i dag leger Itoko Cédric dog mere, end han fisker. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
På den tynde lervej ud af regnskoven, har det tunge læs af træplanker fået en lastbil til at vælte i svinget. De unge mænd, som har ansvaret for lasten, har måtte vente tre dage i vejkanten på, at nogen kan hjælpe dem med at bjerge det værdifulde tømmer. Alt efter vejr og vejforhold kan det tage flere dage at komme til den nærmeste by. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
Itoko Cédric og et par andre baka-børn har mødt to af stammens jægere i skoven. De har slået lejr og startet et bål, mens de besigtiger jægernes bytte. En af stammens dygtigste jægere, David Kallo, har fanget en lille hjort og en truet Pangolin, der dog stadig er i live. Bakaerne er blevet forvist fra store dele af skoven og har derfor svært ved at brødføde sig selv på traditionel vis. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
De kører konstant i pendulfart, de store lastbiler. Igen og igen – med metertykke stammer, som er skåret dybt inde i den svindende regnskov. De kører mod de asfalterede veje. Dem som fører til den tømmerhungrende civilisation langt væk fra skoven. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Hverdagsbillede, Danmark (2. pris)
Valdemar Stroe Ren/freelance
BAMSES BODEGA: Berthel kysser sin kone på deres stambar Bamses Bodega i Ishøj. Engang var der altid proppet med mennekser herinde, men efter coronapandemien har det ikke været det samme. “Folk er simpelthen ikke kommet tilbage på samme måde,” siger Berthel. Han fortæller stolt om, hvor meget musik han engang har spillet hernede på Bamses, men også om, hvordan hans krop ikke vil mere. For tre år siden forsøgte en anden mand at kvæle Berthel, så hans stemmelæber led permanent skade, og siden da har han ladet andre om musikken.
Årets Hverdagsbillede, udland (vinder)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information/
HESTENE ER VORES VINGER: Kök-böru stammer fra nomadisk kultur i Centralasien, hvor heste den dag i dag spiller en central kulturel og økonomisk rolle i samfundet. Variationer af sporten findes derfor under forskellige navne i flere stan-lande – kokpar i Kazakhstan, buzkashi i Tadjikistan. Det er dog ikke kun landets nationalsport, der er voldsom. Også Kyrgyzstans nyere historie har været voldelig. Selvom landet regnes for det centralasiatiske land, hvor demokratiet har haft bedst vilkår, har Kyrgyzstan siden 1991, da landet fik sin uafhængighed, oplevet tre større revolutioner.
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Tobias Nicolai/freelance
TENNISBOLDEN I JANS HJERNE: Når kirurger skal fjerne en svulst på størrelse med en tennisbold fra Jan Madsens hjerne, tager de også lidt væv ud til videnskaben. De små klumper skal bruges til forskning på Aarhus Universitet, hvor eksperter vil holde vævet i live i to uger og undersøge det på kryds og tværs. Adgangen til levende hjerneceller giver i disse år nye indsigter i vores mest komplekse organ.
Knap en uge før operationen blev Jan Madsen ringet op af Anders Rosendal Korshøj, overlæge ved Hjerne og Rygkirurgi Klinik på Aarhus Universitetshospital. Overlægen spurgte, om Jan ville donere en smule af sit hjernevæv til videnskaben. Han svarede ja uden at tøve. “Hvis forskerne kan få noget ud af mit væv, er der da lidt mening med det hele.” Og det kan forskerne i den grad. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Tobias Nicolai/freelance
Operationen er blandt de mest risikable på afdelingen for hjerneog rygkirurgi. Et upræcist snit kan blive skæbnesvangert. En lille blødning kan give lammelser, en større kan vise sig fatal for patienten. Jan er nervøs, men det mærkes ikke “Hvis I finder pinkoden til mit Q8kort, når I åbner mit hoved, så skriv den lige ned. Jeg har glemt den,” siger han med et skævt smil, mens han føres ind på operationsstuen. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Tobias Nicolai/freelance
Først skæres skalpen op, inden huden trækkes fri af kraniet og spændes fast til en stålbøjle. Så er hovedskallen blottet. Kort efter indtages rummet af en hvinen fra den kirurgiske sav. Det fyger med fint knoglestøv, inden lægen med en let brækkende lyd skiller den udskårne skive fra resten af kraniet. Med et snit med skalpellen løsnes også den hårde yderste hjernehinde, dura mater, mens det strømmende blod skylles væk med vand, og pludselig er hjernen blottet. Der ligger den, roligt pulserende med sine karakteristiske bugtninger og forgrenede blodårer på den hvidlige baggrund. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Tobias Nicolai/freelance
“Rigtig meget af det, vi ved om den menneskelige hjerne, bygger på dyremodeller, fortrinsvis mus og rotter. Men menneskehjernen er langt mere kompleks og kun ved at studere den, kan vi tegne det fulde billede. Døde menneskehjerner bruges i vid udstrækning til at studere hjernens anatomi på celleniveau, men skal vi for alvor forstå, hvordan vores milliarder af hjerneceller fungerer i realtid; hvordan de kommunikerer, og hvordan deres arvemateriale udtrykkes, kræver det, at vi studerer dem, mens de er i live,” siger Anders Rosendal Korshøj. (Billede 4 i serie på 8
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Tobias Nicolai/freelance
“Vi er et blandt tre-fire laboratorier i verden, der kultiverer levende hjernevæv fra mennesker og holder det i live i over to uger. Det giver helt unikke forskningsmuligheder, som slet ikke kunne lade sig for gøre for bare få år siden,” fortæller Attila Ozsvár. Han måler bl.a. cellernes indbyrdes kommunikation. Ved at inficere helt specifikke hjerneceller med et særligt fremstillet virus kan han desuden få enkelte celler og celletyper til at lyse op og siden fotografere det unikke og fintmaskede net af forgreninger, der afslører, hvordan cellen er forbundet med sine omgivelser. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Emilie Toldam Futtrup/DMJX
OBJECTOS: 70 procent af kvinder over 15 år i Mexico har oplevet at blive udsat for en eller anden form for vold og tallet er endnu højere, på 77 procent, i hovedstaden Mexico City. Der er derfor mange mexicanske kvinder, som altid har objekter med i håndtasken eller rygsækken, som de kan bruge til at beskytte sig selv med, hvis de en dag skulle få brug for det.
Nøgler. (Billede 1 i serie på 8)
![]()
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
RANCHEROS: Rancheros er en coming of age historie om den stolte Latina Nayda Espinoza, der er født og opvokset i USA. Vi følger hende fra hun er 12 år, til hun bliver gift og føder sit første barn som 19-årig og dermed viderefører hendes latinamerikanske kulturelle arv. Nayda Espinoza og hendes brødre er børn af illegale immigranter fra Guatemala og Mexico. De repræsenterer en generation af latinoer, den største minoritetsgruppe i USA, der tæller over 62 millioner mennesker. Vi følger dem før, under og efter, at Donald Trump blev præsident.
12-årige Nayda Espinoza poserer sammen med sin kusine Elisa Yamileth til en selfie, der tages af hendes storebror. På Elisa Yamileths 15 års fødselsdag, bliver hun eskorteret i hestevogn af familie og venner til den lokale kirke i det sydlige Kentucky i USA, hvor hun skal igennem en ceremoni. I den latinamerikanske kultur er det dagen, der markerer en piges overgang til kvinde. Elisa ville gerne have en traditionel fest, selvom hun aldrig har været i Guatemala, hvor hendes forældre er fra. (Billede 1 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Selvom Nayda Espinoza er født og opvokset i USA, identificerer hun sig som latinamerikaner. Hun deler sit soveværelse med sine forældre og drømmer om at blive interiøreller modedesigner. Hun taler flydende spansk og kommunikerer hovedsageligt på spansk med sin familie. “Hvis nogen kigger mærkeligt på mig, når jeg snakker spansk, så snakker jeg endnu højere. Jeg vil ikke være flov over at være latinamerikaner. Jeg er stolt over mine rødder,” siger hun. Hun nyder at bo på en ranch og hele ranch-kulturen. Hun har købt sine egne høns og tjener penge på at sælge æg til venner af familien.
(Billede 2 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Naydas morfars bror ‘Chino’ Barillas tager et dyp hver eftermiddag om sommeren i floden, der løber gennem ranchen. Naydas morfar har elleve brødre, hvoraf otte af dem er emigreret fra deres landsby i Guatemala, hvor de levede som en middelklasse-landbrugsfamilie. Naydas morfar flygtede på grund af fare for hans sikkerhed under borgerkrigen i Guatemala, hvor en nabo blev kidnappet og dræbt. Alle hans søskende er kommet illegalt til USA og bor idag i Canada, Californien, Kentucky og New Jersey. (Billede 3 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Naydas mor ser på, mens hendes tante Flori laver en lokal ret til hendes farfars fødselsdag, da familien er på besøg i Guatemala. Naydas mor er idag en legaliseret borger i USA. De kan derfor besøge familien i Guatemala. I starten boede de sammen med faderens søster i Californien, hvor Naydas mor hjalp hendes tante med at gøre rent hos rige amerikanere i Malibu. I USA kan man tjene tre gange så meget som i Guatemala og forsørge sin familie i hjemlandet. (Billede 4 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Naydas 24-årige bror Marcos Espinoza træner hesten Maximo. Marcos er en tro kopi af sin bedstefar og hjælper altid til på ranchen, hvor familien tjener penge på at slagte køer. Han arbejder som slagter og har netop åbnet sin første slagterforretning i den lokale by. Han bor sammen med sin kæreste, tre børn og forældre på ranchen. Han drømmer om at få flere rancher og købte sit eget stykke land i 2022. “Det er sådan, at jeg er vokset op, og det er den livsstil, jeg gerne vil holde fast i,” siger han. (Billede 5 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Nayda har ikke så mange veninder men hænger mest ud med sine kusiner, hvor de elsker at lytte til amerikansk hiphop eller mexicansk musik. På valgdagen i november 2016 tog hun ud og shoppede med sin kusine Samantha. “Min mor arbejder tolv timer om dagen, for at jeg kan få nyt tøj og gå i lækre brands. Latinoer er ikke bange for at arbejde hårdt, de vil bare gerne kunne give deres børn et bedre liv. Vores mødre siger altid, at vi skal færdiggøre skolen, for det fik de aldrig selv mulighed for,” siger Naydas kusine Samantha Yamileth. (Billede 6 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Nayda og hendes mor tager et hvil i hængekøjen på ranchen. Hun mødte Naydas far i Californien, og de giftede sig, da hun var 19 år. Hun er lykkelig over, at hendes børn vokser op et sted, hvor de er i sikkerhed og har bedre muligheder, end de ville have i Guatemala. Hun har dog også oplevet, at amerikanere har været meget racistiske over for hende og kigger mærkeligt, når hun snakker spansk. (Billede 7 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Til bedstemoder Elisas surprise-fødselsdagsfest kysser og krammer hendes børnebørn hende, inden hun skal puste lyset ud på kagen, mens resten af familien og venner klapper og synger på spansk. Manuelito er den yngste på fem år i gruppen af børnebørn, som kun kan et par ord på engelsk. Hans bedsteforældre har aldrig lært engelsk, og de passer ham hver dag, mens hans forældre går på arbejde. Nayda har et meget tæt forhold til sin mormor og har boet med hende hele sit liv. I deres kultur er familien det vigtigste, og man skal gøre alt for at hjælpe hinanden. (Billede 8 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Nayda hjælper sin onkel med hans søn, Aidan, som også bor sammen med familien. Den 8. november 2016 blev Donald Trump præsident. Han brugte sin valgkampagne på at fremstille den latinamerikanske befolkningsgruppe som bandemedlemmer og snyltere, der stjæler amerikanernes arbejde og på at ville bygge en mur mellem USA og Mexico. “Jeg er bange,” siger Nayda. Hun er nervøs for at miste andre illegale familiemedlemmer. I USA findes der 11 millioner illegale indvandrere, hvoraf langt over størstedelen er latinamerikanere. Aidans bedstemor er en af dem. (Billede 9 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Nayda, 18 år, spiller Beer Pong til sin polterabend på ranchen. Nayda skal giftes med Ricardo Rocha på 19 år, som hun har været kæreste med i lige knap et år. Han ville først giftes, når han var 30. “Jeg vil giftes i starten af 20'erne, så jeg sagde til ham, at hvis han ikke ville det, måtte jeg finde en anden. Og så friede han kort tid efter. Det havde jeg ikke lige regnet med, at han ville gøre så hurtigt,” siger hun grinende. Nayda har altid drømt om at få et prinsessebryllup. (Billede 10 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Efter brylluppet flyttede Nayda sammen med sin mand, Ricardo Rocha.
De bor i en lejlighed 30 minutter fra ranchen i byen Franklin i Kentucky. Naydas mand er bestyrer for en mexicansk restaurant, som hans forældre ejer. De havde en anden i Bowling Green, men den blev kraftigt beskadiget, da en tornado ødelagde den i 2021. Nayda står for det huslige arbejde, mens Ricardo sørger for dem økonomisk. Ricardo og hans forældre er her illegalt, men da han nu er gift med Nayda, kan hun søge om at få ham legaliseret. (Billede 11 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Brylluppet var alt, hvad Nayda havde drømt om. Det var fyldt med mexicanske traditioner, ligesom dollar-dansen, hvor gæsterne kan få en dans for en dollar. Der var over 250 gæster, der var kommet fra alle dele af verden. Naydas kusine fra Guatemala kunne ikke være med, da hun blev tilbageholdt i lufthavnen i USA. De amerikanske myndigheder påstod, at de var bange for, at hun ville blive efterfølgende, selvom hun havde en returbillet til Guatemala. (Billede 12 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Naydas nevø og niece leger med en veninde på ranchen. I byen Bowling Green er der ca. 80.000 indbyggere, der har 42 forskellige nationaliteter. I disse år oplever de en stor vækst i latinamerikanske indbyggere. Da familien flyttede dertil i 2015, var de nogle af de eneste. På grund af stigende leveomkostninger på vestkysten er der mange, der flytter til den østlige og sydlige del af USA, hvor det er meget billigere at bo. I skolen bliver latinoerne kaldt for ‘beaner’ med reference til, at de spiser mange bønner. (Billede 13 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Nayda og Ricardo blev forældre i juni 2023. Hele familien kom til ranchen i august for at fejre Naydas og hendes mors tantes fødselsdage og for at møde baby Ricardo. Her hilser han på Naydas mors fætter og onkel. Nayda er lykkelig for at blive ung mor. “Jeg er old school. Jeg vil være hjemmegående og skabe en familie tidligt i livet. Det er sådan, at alle kvinderne i min familie har gjort. Mine tanter, min mor og mormor. Så alt skal nok gå og hvis ikke, så flytter jeg jo bare hjem til mine forældre,” siger Nayda og griner. (Billede 14 i serie på 15)
Årets Long Term Project (vinder) (serie)
Betina N. Garcia/freelance
Naydas niece Mia kigger ud på hestene fra deres stue på ranchen. Naydas to brødre har tre børn hver især, som vil være en del af den næste generation af latinamerikanere i USA. Aldrig før i USA's historie har en etnisk minoritet udgjort så stor en del af den unge befolkning. Hver fjerde nyfødte amerikaner er latino. Før i tiden kom immigrationen udefra, men nu vokser den indefra, hvilket gør, at minoriteten bliver til majoriteten i dette århundrede. Latinamerikanere vil ændre hele demografien i USA. (Billede 15 i serie på 15)
Årets Pressefoto 2023
117 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 2.173 fotos og 33 tv/video-produktioner.
Dommere
Anne Svejgård Lund (tv/video), dokumentarfilminstruktør
Carsten Ingemann (foto), pressefotograf
Lasse Rahbek (tv/video), dokumentarinstruktør og fotograf
Maria Albrechtsen Mortensen (tv/video), videojournalist og fotograf
Sara Galbiati (foto), selvstændig fotograf
Sara Gangsted-Rasmussen (foto), freelance fotograf og billedredaktør
